Sådan vælger du den rigtige bådvarmer

Hvis du er så heldig at have en båd, vil du nok også gerne kunne holde varmen i den, selvom det ikke er sommer i Danmark. For at kunne det, skal den enten være isoleret – det må den gerne være uanset – eller også skal du have et apparat, der kan danne varme i båden. Dertil kan du erhverve dig en bådvarmer.

En bådvarmer er dog ikke bare en bådvarmer. Der er nemlig forskellige typer af bådvarmere, som har hver deres fordele og ulemper. Fælles er dog, at de med varm luft hurtigt varmer båden op. Desuden er de med til at fjerne kondens og fugtog det er godt for bådens indeklima.

Hvilken bådvarmer skal jeg vælge?


Når det kommer til bådvarmere, er der nok at vælge i mellem. Det kommer an på, hvor stor en båd du skal varme op, og hvordan du ønsker at gøre det. 

Vi begynder dog med at sige: Du må aldrig købe eller anskaffe dig en benzindrevet bådvarmer. De kan være farlige, og det er uanset, om din båd er drevet af benzin. Hold dig fra dem.

Hvis du ikke har en kæmpestor båd, er det mest fornuftige valg en petroleumsluftvarmer. En petroleumsluftvarmer er perfekt til mindre familiebåde, og de er relativt billige både i køb og i drift. Desuden er petroleum let at få til at brænde, og så er det betydeligt renere end diesel. 

På grund af en lang række tekniske årsager er petroleumsluftvarmeren effektiv og billig, og så fylder den meget mindre end de fleste alternativer. Problemet med petroleum er dog, at renset petroleum er blevet meget svært at fremskaffe. Det har medført, at salget af petroleumsbådvarmere er blevet mindre. 

Relaterede produkter

Dieselbådvarmere er den bedste løsning


Selvom petroleum er renere, og petroleumsvarmere er billigere i drift, så er det bare svært at skaffe rent petroleum. Desuden er diesel blevet meget renere end før i tiden, og i og med at det er så let tilgængeligt, er det det oplagte valg, hvis du vil have en effektiv bådvarmer uanset størrelsen på din båd. 

Dieselluftvarmere er som udgangspunkt tiltænkt mellemstore og større familiebåde, og derfor er de alle udstyrede med store blæsemotorer, som hjælper med at sende varm luft rundt i hele din båd. 
Dieselvarmere kan godt larme lidt eller ”buldre”. Derfor skal du placere dem enten i en kistebænk, hvis du har en sejlbåd, eller i motorrummet, hvis du har en motorbåd. På den måde vil lydgenerne være færrest, når du befinder dig i kahytten. 

Gassen fra dieselbådvarmeren bliver ledt ud under dækket og igennem enten siden på motorbåden eller hækken på sejlbåden. Den varme, iltholdige luft, som bådvarmeren har varmet op, bliver sendt ind i kahytten. På den måde kan du og dine passagerer holde varmen, uanset hvornår I sejler.

Andre guides

 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto