Vi har åbent alle dage i påsken. Se vores åbningstider her

Maling af fodlister: Sådan får du et flot resultat

Fodlister kan blive slidte og få mærker og skrammer fra sko, støvsuger og hverdagens almindelige slid. I stedet for at skifte dem ud, kan du nemt give dem nyt liv med lidt maling. Det kræver ikke meget udstyr, men lidt tålmodighed og omhyggelighed er nøglen til et flot og holdbart resultat.

Estimeret tidsforbrug: 2 dage inklusiv tørretid

Disse værktøjer og materialer skal du bruge


Inden du går i gang med at male dine fodlister, skal der være styr på værktøj og materialer. Her er, hvad du skal bruge til projektet: 

Værktøjsliste:

Materialeliste:

Guide: Sådan maler du dine fodlister 



1. Rengør fodlisterne


Start med at vaske fodlisterne grundigt med grundrens eller en mild sæbeopløsning. Fjern støv, snavs og fedt, så malingen kan hæfte ordentligt. Tør efter med en ren, tør klud.

2. Slib overfladen let


Brug fint sandpapir til at mattere fodlisternes overflade. Det fjerner små ujævnheder og sikrer, at malingen sidder godt fast. Tør slibestøvet væk med en fugtig klud bagefter.

3. Dæk gulvet af


Brug malertape til at beskytte gulvet og væggen langs fodlisterne. Læg gerne afdækningsplast på gulvet, så du undgår malerstænk. 

4. Alternativ: Mal fodlisterne afmonteret


Det er ikke nødvendigt at tage fodlisterne af, men det kan være en god løsning, hvis du ønsker at arbejde i stående stilling og få en helt skarp kant mellem fodlisten og gulv/væg. Listerne kan tages af, lægges op på række på nogle bukke og males i en mere komfortabel arbejdsstilling. Fordelen er også, at du kan male væggen helt ned til gulvet, før du sætter fodlisterne på igen.

5. Påfør grunder


Hvis fodlisterne er rå træ eller meget slidte, bør du give dem et lag grunder først. Det giver en jævn bund og hjælper malingen med at hæfte. Lad grunderen tørre helt.

6. Mal fodlisterne


Brug en lille pensel for at komme godt ind langs kanter og hjørner. Mal i jævne, lange strøg for at undgå penselspor. Det er ofte bedst at give to tynde lag fremfor ét tykt for et flottere resultat. Husk tørretid mellem lagene. Til fodlister kan du med fordel vælge en maling med lidt højere glans (fx glans 20–40), da det giver en mere slidstærk overflade, som er lettere at rengøre.

7. Fjern tape og ryd op


Fjern malertapen, mens malingen stadig er let fugtig og hverken helt våd eller helt tør. Er den for våd, kan malingen flyde ud og give ujævne kanter. Er den helt tør, risikerer du, at tapen river flager af maling med sig. Træk tapen af i en rolig bevægelse, gerne i en vinkel på cirka 45 grader. 

[Interesseret i gør-det-selv-projekter? Tilmeld dig vores nyhedsbrev]

Ofte stillede spørgsmål

Andre guides

usp_block
 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto