Overdækket terrasse - dette bør du overveje

Overdækket terrasse | Få den ultimative guide her | BAUHAUS

Der er masser af gode grunde til at iføre din terrasse en form for hat, så du kan nyde det bedste fra både uden- og indenfor. Du er ude i den friske luft, men du har tørvejr, skygge og afskærmning, til når duggen falder. Det bliver ikke meget bedre.

Men inden du går i gang, skal du overveje, om du vil have en overdækket terrasse, eller om det måske i virkeligheden er en markise, du bør investere i.

En overdækket terrasse er en nem og ofte overskuelig genvej til mange ekstra udetimer.

En overdækket terrasse er en nem og ofte overskuelig genvej til mange ekstra udetimer.

 

Der er mange ting, der taler for at anlægge en overdækket terrasse med fast tag. Det er en oplagt måde at forbinde hus og have på, ligesom den læ og afskærmning, en terrasse med fast overdækning tilbyder, forlænger terrasselivet betydeligt i begge ender af sæsonen. Der er dog ingen, der siger, din overdækning skal bygges op ad huset. Det er smag, behag og behov for sol og skygge, der bør diktere placeringen.

Det er måske ærgerligt at smide en overdækning på havens bedste solkrog – eller omvendt en rigtig god idé, hvis terrassen og rummet bagved altid er stinkende hedt på de varme dage.

En overdækning kan variere i omfang fra at være et halvtag til nærmest at være en udestue. Du bør overveje, hvilken effekt en overdækning får på til de tilstødende rum. Bliver de triste og dunkle, eller kommer de måske selv til at have en mere naturlig kobling til haven?

 

For/imod fast overdækning

Plusser

  • Robust løsning, der kan holde grill og havemøbler sikre året rundt
  • Vejrbestandig og permanent installation, du ikke skal bekymre dig om i det daglige

Minusser

  • Tager lys fra rummene, der støder op til døre og vinduer
  • Gør din terrasse ufleksibel i forhold til sol og skygge
  • Potentielt omfattende om omstændelig at anlægge
  • Tæller med i bebyggelsesprocent, når du overstiger de tilladte kvadratmeter

 

Valg af materialer til fast overdækning

Det oplagte valg er at bygge din overdækning i træ. Det er relativt fleksibelt, bestandigt og billigt. Det vigtigste er, at du får valgt noget ordentligt træ, som kan tåle det udsatte liv som overdækket terrasse – med al hvad det indebærer af sol, fugt og vind.

Når du vælger tag, er der til gengæld lidt flere overvejelser i forhold til materialevalg. For skal det være glas, PVC, termoplader eller massivt tag á la tagpap, der skal på?

  • Glas er en flot og elegant løsning, holder farven og lukker masser af lys ind. Glas er i sagens natur skrøbeligt, så hvis din terrasse sidder meget skrøbeligt, bør du overveje en anden løsning.
  • Trapezplader i PVC er et oplagt valgt for de fleste, for løsningen er enormt billigt, og pladerne lukker meget lys ind. De er dog også lidt til den skrøbelige side, og grene og store hagl er trapezpladens naturlige fjender. Det er dog både nemt og billigt at skifte en plade. Pladerne kan dog godt blive lidt uklare og trætte at se på med tiden. Vær opmærksom på pladernes farve, så du ikke uforvarende kommer til at bade stuen i blåligt lys.
  • Termoplader kan være en god idé, hvis din konstruktion er lidt mere omfattende, og det kan svare sig at holde på varmen. Termoplader er til gengæld lavet i uklar plast, så det koster også lidt på lyset.
  • Tagpap eller lignende er i sagens natur et rigtigt tag, som på ingen måder lukker lys ind. Det er jo også ønskeligt i nogle tilfælde, og så er løsningen virkelig slidstærk, hvis nu terrassen er meget udsat for vind og vejr.

Det kan være en god idé at overveje, om du vil bygge din overdækkede terrasse, så den nemt kan gøre den til en udestue – eller udbygges, hvis det en dag skulle blive aktuelt. Det er også en god idé at bygge i en passende størrelse. Bliver den for lille, skærmer den dårligt, og bliver den for stor, forsvinder hyggen i projektet.

Ellers er det bare om at lade fantasien og omstændighederne råde, når du tegner og bygger din overdækning. Hvis du da ikke er mere til en færdig løsning. Det kan i øvrigt ikke overdrives, hvor vigtigt det er, du får ledt regnvandet fra huset og væk på en forsvarlig måde.

Terrasseoverd櫮ing

Med en markise monteret på huset får man mulighed for at udnytte sommeraftenerne til fulde.

Med en markise monteret på huset får man mulighed for at udnytte sommeraftenerne til fulde.

 

For/imod fleksibel markise

En markise kan byde på mange af de samme fordele som en permanent overdækning, bare med den fordel, at du kan hive markisen ind igen, når du ikke gider bruge den.

Plusser

  • Markisen er en meget fleksibel løsning
  • Markisen stjæler ikke lys, når den ikke er i brug. Det er måske især i de mørke måneder, du bliver glad for det
  • Markisen er en relativt billig løsning
  • Markisen er en meget nænsom løsning, som ikke syner af meget, når den ikke er i brug
  • Markisen skærmer dine vinduer og hjælper med at holde huset køligt
  • Markisen giver mere skygge end en fast overdækning
  • Markisen tæller ikke med i regnskabet over bebygget areal

Minusser

  • Markisen er meget sart overfor blæst, tung regn og sne. Kort sagt kan den kun hjælpe, hvis du vil have læ for sol, støvregn og dug
  • Markisen larmer - selv i let vind
  • Markisen giver mere skygge end en fast overdækning

 

Valg af markise til overdækning

Nogle af de vigtigste ting, du skal tage stilling til i markisevalget, er størrelse, materiale og farve.

  • Jo længere, din markise skal kunne rulles ud, desto højere skal den monteres på væggen.
  • Jo mere syntetisk, din markisedug er, desto mere kan den sandsynligvis tåle. Det kan omvendt koste lidt på charmen, men det er smag og behag.
  • Farven på markisens dug har stor betydning for lyset under den. Og i stuen bagved, for den sags skyld.
  • Når du køber markise, har du mulighed for at anskaffe lidt ekstraudstyr i form af motor og eksempelvis vindvagt, som ruller din markise ind i tilfælde af blæsevejr. Det kan være en god idé, hvis den sidder et udsat sted.

Markiser

FÅ NYHEDER

Tilmeld dig nyhedsbrevet og deltag hver måned i lodtrækningen om et gavekort på 1.000 kr. 

NYHEDER I DIN INDBAKKE

Tilmeld dig nyhedsbrevet og deltag hver måned i lodtrækningen om et gavekort på 1.000 kr.