Styr skråningerne med en støttemur
Hvad er en støttemur?
En støttemur er en mur, der med sin egenvægt og nøje tilrettelagte hældning er i stand til at bære den tunge byrde fra jorden bagved, og eventuel trafik, så du på nem og praktisk vis kan have en niveauforskel på grunden.
Det er ikke kun i kuperet terræn, støttemure giver mening, og i mange tilfælde er støttemuren både oplagt og nødvendig, når der eksempelvis skal graves ud til ny kælderindgang eller indkørsel.
Du kan også bruge løsningen til at hæve din terrasse, hæve fundamentet til dit nye skur eller måske bare bygge et højbed i sten.
En støttemur giver nemlig bedre plads og fladere forhold på begge sider af muren.


Hvilke materialer kan jeg vælge til min støttemur?
Muren kan laves af alt fra kampesten til mursten, men det mest anvendte er dog særlige blokke, der er skabt til formålet. Som tidligere nævnt er det nemlig murens hældning, der er afgørende for, om det ender succesfuldt, og det kan være ret svært at lave ordentligt, hvis du ikke er fagmand.
Der er dog intet, der ligger til hinder for, at du bruger mursten eller kampesten til projektet, og du kan endda slippe afsted med en forholdsvis lille hældning på muren, hvis du tager andre forholdsregler - såsom jernspyd og forankringer. Men det er ikke anbefalelsesværdigt til gør-det-selv-arbejde, når muren får en vis højde.
Det er i hvert fald sikkert og vist, at du skal bruge sten, beton, stabilgrus og sand til din nye støttemur, og det er vel nærmest kun stenenes form, der for alvor er til debat.
Relaterede produkter
Hvad koster en støttemur?
Det er naturligvis størrelsen på din mur og stenene, du vælger, der for alvor er afgørende for prisen på den. Er dit projekt meget stort, kan du nok få prisen lidt ned, men du skal regne med godt 1.000 kroner per kvadratmeter, hvis du eksempelvis vælger Danblokke fra IBF til projektet. Og det er altså materialeprisen, vi taler her. Din tid er ikke regnet med.
Her ser du en glimrende instruktion fra de gode IBF folk. Læg endelig mærke til tips og tricks i videoen, som hvordan du sikrer den rette hældning
Sådan bygger du en støttemur
-
Planlægning og forberedelse
-
Vælg de rigtige materialer, f.eks. betonblokke.
-
Hvis muren skal være høj, anbefales det at søge rådgivning fra en fagmand.
-
-
Markering af murens placering
-
Sæt pløkker i jorden og træk en snor mellem dem for at markere muren.
-
Grav en rende, der er ca. 25 cm bredere end blokkene – 5 cm foran og 20 cm bag blokkene.
-
-
Gravning af fundament
-
Grav ud til en dybde på ca. 90 cm for at nå ned i den frostfrie jord.
-
-
Stabilisering af fundament
-
Hæld 20-30 cm stabilgrus i renden og stamp det godt med en brolæggerjomfru.
-
Gentag stampeprocessen tre gange for at opnå en solid og jævn bund.
-
Ved mure over 1 meter høj, etablér et dræn bag betonfundamentet.
-
-
Blanding af beton
-
Lav en jordfugtig betonblanding af støbemix, cement og vand.
-
Påfør et lag beton på ca. 20 cm høj og 50 cm bred.
-
-
Lægning af første række sten
-
Brug en rettesnor og et vaterpas for præcision.
-
Start muren ca. 3-5 cm under terræn.
-
Sørg for 2-5 mm fuge mellem stenene og kontroller løbende med vaterpas.
-
Brug en mukkert med gummihoved for at justere stenene.
-
Dæk den første række beton med sand for at forhindre hurtig tørring.
-
Lad muren hvile i et døgn.
-
-
Lægning af næste række
-
Læg stenene med et forbandt (vandret forskydning) for ekstra styrke.
-
Forskydningen skal være mindst en tredjedel af stenens længde.
-
Brug vaterpas for at sikre korrekt hældning.
-
-
Fyld op med sand og komprimering
-
Efter hver anden række sten, fyld op med fugtigt sand bag muren og stamp forsigtigt.
-
Sørg for mindst 10 cm sand bag muren for korrekt dræning.
-
Dæk de sidste 20 cm mod terrændækket med jord eller muld.
-
-
Afslutning
-
Sørg for at holde minimum én meters afstand til kanten af muren, hvis du kører med bil tæt på
-