Dobbeltgarage: Alt du skal vide om garagen til to biler
En dobbeltgarage er en ideel løsning, hvis du har behov for ekstra plads til opbevaring og parkering – ikke kun for én, men for to biler. Denne type garage tilbyder ikke blot praktisk opbevaring, men sikrer også, at dine biler er beskyttet mod vejrets påvirkninger og opbevares et tørt og sikkert sted.
Det ekstra pladsbehov, som en dobbeltgarage medfører, kræver dog nøje overvejelse af din grund. Hvis du planlægger at bygge en dobbeltgarage, er det vigtigt at vurdere både rummets størrelse og den ønskede funktionalitet. Læs videre for at få indsigt i, hvordan du bedst tilpasser din garage til både dine biler og din bolig.
Din dobbeltgarage skal passe til dine biler og din stil
Det er vigtigt, når du vælger materialer til din nye dobbeltgarage, at de passer til resten af din bolig. Hvis dit hus er med røde eller gule sten, skal du nok vælge en farve til din garage, der går godt i spænd med netop de farver. Et materiale som stål eller træ kan selvfølgelig males over, og dermed er der rig mulighed for at få en dobbeltgarage, der får din bolig til at fremstå endnu flottere.
Umiddelbart kunne det lyde som om, det kun er personer, der allerede ejer to biler, som har brug for en dobbeltgarage. Men der er mange andre behov end blot opbevaring af din bil, som en stor garage kan dække. Anskaffer du dig en dobbeltgarage, men ejer du kun en bil, så er der masser af plads til cykler, scootere, motorcykler, hobbyrum og opbevaring af meget andet.
Det vigtigste er nok blot, at din dobbeltgarage kan rumme to biler. I så fald har du altid en overdækket, tør og knap så kold plads, hvis I tilføjer en bil mere til husstanden. Hvis I er en børnefamilie med to børn eller mere, er det nok en stationcar, der fylder indkørslen på nuværende tidspunkt. En sådan bil måler nok 5 meter på langs og to meter i bredden, og skal du kunne stige ind og ud af bilen inde i garagen, skal din garage være mindst seks meter bred. Dermed er der to meters bevægelighed på hver side af bilerne. Læg også en meters penge i enden, og så har du et cirkatal, du kan gå efter, når du skal undersøge, om der er plads til en dobbeltgarage på din matrikel.





