Ændrede åbningstider i weekenden: Lørdag 8-18. Søndag 10-20.

Værd at vide om tagsten

Tagsten | Taget, der holder hele din levetid | BAUHAUS

En murmestervilla med rødt tegltag. Så bliver det næsten ikke mere dansk, og de røde tagsten findes da også overalt, hvor der findes huse. Tagsten er nemlig holdbare som bare pokker.

 

Der findes masser af tage med tagsten, der har både årtier og århundreder på bagen, og tagsten er da også i princippet uforgængelige. Der er dog det aber dabei, at de ligger på taget, hvor de i allerhøjeste grad er udsat for vind og vejr, og derfor skal taget skiftes fra tid til anden. Heldigvis går der længe imellem, når vi taler om tagsten.

 

Hvad er tagsten?

Siden middelalderen har vi holdt os tørre med tegltage herhjemme, og langt op i det 20. århundrede var de røde tagsten den altoverskyggende farve på luftfotos af vores byer. I dag har tegl- og tagsten fået konkurrence af alle mulige og umulige tagtyper, men det er stadig et populært valg - især på de lidt mere pompøse huse.

Tagsten er formet, så de kan sidde sammen med nabostenen, ligesom udformningen gør det let for vandet at løbe ned ad stenene. I gamle dage var stenene lavet i tegl, hvilket vil sige brændt ler. Teglstenene er sådan set stadig populære, og det er da også noget af de ypperste, du kan have over hovedet. Med tiden har leret fået selskab af beton, og i dag er betontagsten også et populært valg, ligesom glaserede tegl vinder frem i visse villakvarterer.

 

Hvad er der af fordele og ulemper ved tagsten?

Tagsten har mange fordele og enkelte ulemper, der alle i ét eller andet omfang har med penge at gøre.

Tagsten er noget af det mest holdbare, du kan have på taget. Et godt tegltag kan snildt holde i 80-100 år, og du får gerne 50 års garanti fra producenten. Det er ret flot, når vi sammenligner med et moderne eternittag, der, efter asbesten blev fjernet, ofte giver en garanti i omegnen af 15 år.

Tagsten giver som regel også et smukt tag, der løfter hele husets udtryk, hvorimod de mere underlødige løsninger snildt kan have den modsatte effekt.

Der er også ulemper ved tagsten, og det er først og fremmest, at de er markant dyrere end de fleste andre løsninger. I hvert fald nu og her, for det kan sagtens være, at regnestykket ser anderledes ud, hvis vi kigger på den rigtigt lange bane.

Det er heller ikke alle tage, der egner sig til tagsten. De er tunge, og husets spær skal kunne bære taget. Et hus, der tidligere har haft tungt tag, kan sagtens få et let tag i tagpap eller eternit, mens det ikke nødvendigvis er tilfældet den anden vej rundt. Det skal undersøges inden, om spærene kan bære vægten af stenene og undertaget.

Med tagsten skal der et godt undertag til, og det skal gerne være i en kvalitet, der matcher tagstenene. Ellers er du lige vidt med den lange levetid.

 

Et tag i tagsten skal også have et undertag, som fanger det vand og fygesne, der uundgåeligt trænger ind under stenene. Taget er i øvrigt aldrig stærkere end undertaget, så det er et dumt sted at spare.

Endelig er det et krav, at taget skal have en vis hældning, før du kan putte tagsten på, og den ligger omkring 20 grader.

Der er forskel på tagsten i tegl og beton, men forskellene bliver mindre i takt med, at betonstenene bliver bedre. Kvalitetstegl er de bedste, men det får du også lov at betale for, selvom de er blevet relativt billigere med tiden. Det er også med kvalitetstegl, du typisk får de rigtig lange garantier.

Betonsten er som sagt blevet bedre med tiden, og du kan nu få fabriksgarantier på 30 år, ligesom de nye betonsten er blevet overfladebehandlet, så de problemer med mos, beton tidligere har lidt under, er markant mindre. Timer, du har tilbragt med at fjerne mos og alger fra taget, er ikke timer, du mindes med et smil på dødslejet, og de nye overflader har gjort betonen meget attraktiv.

 

Hvad stiller tagsten af krav til min tagkonstruktion?

Hvis du overvejer at skifte fra et let tag til et tungt, kan det ikke understreges nok, hvor vigtigt det er, at du snakker med en byggesagkyndig eller ingeniør. Han vurderer, om spær, bjælker og mure kan bære den ekstra vægt.

 

Hvor mange sten skal jeg bruge til mit tag?

Først skal du finde ud af, hvor stor din tagflade er. Det er nogenlunde ligetil, hvis du har et saddeltag. Her skal du gange tagfladens højde med længden, og så ganger du med to.

Det samme gør sig gældende ved halv- og helhvalm, hvor du dog også måler rygningen, så du ved, hvor mange sten, du skal bruge der.

Har du vinkelvilla eller mansardtag, bør du snakke med en fagmand.

Herefter finder du specifikationerne for de sten, du har i kikkerten. Eksempelvis går der 8,9 Benders Palema-sten per kvadratmeter, og så skal der bare ganges ganges op. Husk ekstra sten, så der er lidt at fjumre med.

Du bør overlade det til fagfolk, når du skal have lagt tagsten, for det er svært arbejde, og det er potentielt meget dyrt - og uforsikret, hvis du har lavet fejl.

 

Hvad koster et tag i tagsten?

Prisen kommer naturligvis an på mange ting, som eksempelvis størrelsen på tagfladen og type og kvalitet af sten, ligesom håndværkerpriserne kan variere en del - også fra landsdel til landsdel. Du skal nok regne med, at et nyt tag i betontagsten på et 1970'er hus med lav hældning - uden vinkler og dikkedarer - koster et sted mellem 150.000-200.000 kroner i 2019-priser. Vælger du tegl, skal regne med en pris, der typisk er 20-40 procent dyrere. Til gengæld holder et tegltag typisk længere.

 

Kan jeg selv lægge det?

I princippet kan du godt selv lægge et tag med nye tagsten, men det er ikke ensbetydende med, at du bør gøre det, for det er ikke egnet som gør-det-selv-arbejde. Det er teknisk svært arbejde, hvor der er meget gå-galt-potentiale. Når du lægger taget selv, får du ikke håndværkerens garanti for veludført arbejde, og et hjemmelagt tag er ikke noget, der trækker din huspris i vejret - med mindre du er håndværker.

Der er også rigtig mange potentielle følgeskader, hvis du har lagt taget forkert, og det kan i princippet ende med, at dit hus bliver ubeboeligt på grund af råd og skimmel, hvis vandet pibler ind via dit hjemmelagte tag. Det er derudover ret usandsynligt, at du kan få hjælp fra dit forsikringsselskab, hvis skaderne skyldes dårligt arbejde, og her har du håndværkeren og hans forsikring at tørre den af på under normale vilkår. Der er ingen kære mor, hvis du selv har lavet fejlkonstruktioner.

 

Var denne artikel behjælpelig?

Tak! Vi er glade for du synes godt om det

Tak! Vi arbejder på at forbedre indholdet

Tak for din feedback!

Få del i nyheder, tilbud og konkurrencer

Tilmeld dig nyhedsbrevet og deltag hver måned i konkurrencen om et gavekort på 1.000 kr.