Hvad er en korrespondanceafbryder?

Forestil dig, at du er i et hus med en lang gang. Du står i enden af gangen og ønsker at tænde for lyset, men kontakten sidder i den anden ende.

 

Det ville være muligt at tænde og slukke lyset i begge ender, hvis der var installeret en korrespondanceafbryder i hver ende af gangen.

 

En korrespondanceafbryder er en mere avanceret afbryder (kontakt), som gør det muligt at tænde og slukke for lyset to steder uafhængigt af hinanden. Dette er især nyttigt i lange rum, hvor det kan være besværligt at gå fra den ene ende til den anden for at tænde eller slukke lyset.

 

Du skal til at læse om at montere korrespondanceafbrydere. Hvis du i stedet var på jagt efter hjælp til arbejdet med at sætte lamper op, er det her, du skal hen.


Hvordan monterer man korrespondanceafbrydere?

For at forklare, hvordan du monterer korrespondanceafbrydere, skal vi først forklare, hvad sådan nogle består af. Inde i afbryderen er der tre klemmer: én rød klemme og to sorte. Korrespondanceafbryderen virker ved at skabe en forbindelse mellem den røde klemme og én af de sorte klemmer, når kontakten eller knappen bliver trykket ned i bunden.

 

Modsat bliver der skabt forbindelse mellem den røde og den anden sorte klemme, når kontakten bliver trykket ned i toppen.

 

For at skabe en korrespondanceforbindelse er der et par forskellige fremgangsmåder. Vi har valgt at vise jer de to mest brugte (og nemmeste), og de hedder henholdsvis A og B. Alt i alt handler det om, at de to afbrydere (kontakter) skal forbindes på en særlig måde, så de kan kommunikere og være enige om, hvornår lyset skal være tændt eller slukket.



Korrespondanceafbryder metode A

Start med at tilslutte nulledningen til din lampe eller der, hvor lampen skal sidde. Nulledningen er i de fleste tilfælde blå.

 

Du skal også tilslutte jordledningen, der som udgangspunkt er gul eller grøn, til lampen.

 

Nu kommer vi til det, der skal ende med at være korrespondanceafbryderen. Ved den ene kontakt – den der giver mening for dig i forhold til placering – tilslutter du fasen P eller L til den røde klemme.

 

Ledningen her er ofte brun.

 

Dernæst installerer du to ledninger mellem de to afbrydere, som skal sidde på begge de sorte klemmer på hver afbryder.

 

Du afslutter installationen med at føre en tænd- eller mellemledningen fra korrespondanceafbryderen, der ikke er tilsluttet P eller L, til lampen.

 

Så er du faktisk færdig.

Relaterede produkter

Korrespondanceafbryder metode B

Vi starter igen ved nulledningen – den er sandsynligvis blå – og den slutter du til lampen eller stedet, hvor lampen skal monteres. Her monterer du også din jordledning.

 

Til forskel for metode A, skal du her montere en faseledning på én af de sorte klemmer i hver af kontakterne (korrespondanceafbryderne). Faseledningen er brun i de fleste tilfælde.

 

Herefter skal du på de røde klemmer montere en ledning, som forbinder de røde klemmer med hinanden.

 

Her kommer den helt store forskel på de to metoder: Du monterer en tændledning mellem de to sorte klemmer, der endnu er frie i hvert af korrespondanceafbryderne. Derudover skal du fra én af afbryderne føre endnu en tændledning fra kontaktens sorte klemme og op til lampen.

 

Du har nu udført metode B.

Andre guides

usp_block
 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto