Køkkenbordplade - sådan vælger du rigtigt første gang

Køkkenet er hjemmets maskinrum, og køkkenbordpladen er uden tvivl den overflade, der bliver brugt mest. Det er her, vi hakker grøntsager, smører madpakker, spilder kaffe og sætter indkøbsposerne.

Derfor er valget af ny køkkenbordplade ikke kun et spørgsmål om, hvad der ser pænt ud. Det handler i lige så høj grad om, hvor meget tid du vil bruge på vedligeholdelse, og hvordan din hverdag ser ud.

I denne guide kan du blive klogere på de forskellige typer, så du kan vælge den rigtige løsning, og du ikke ender med en bordplade, du hurtigt bliver træt af.

Hvad skal du overveje, før du vælger materiale?

Før du forelsker dig i en bestemt farve eller træsort, er det en god idé at stille dig selv tre praktiske spørgsmål:

Hvem skal bruge køkkenet? Hvis du har små børn, der gerne vil være med i køkkenet, eller hvis du elsker at bage og svine med mel og dej, har du måske brug for en overflade, der kan tåle lidt af hvert.
Hvor meget tid vil du bruge på vedligeholdelse? Nogle materialer kræver kun en våd klud, mens andre skal slibes og have olie flere gange om året for at forblive flotte. Vær ærlig over for dig selv her – hvis du hader vedligeholdelse, skal du ikke vælge råt træ.
Hvad er budgettet? Priserne varierer en del på bordplader. Du kan både få bordplader til nogle få tusinde kroner og nogle, der er noget dyrere.

De 2 mest populære typer køkkenbordplader: Laminatbordplade og træbordplade

Herunder gennemgår vi de to mest almindelige typer bordplader til gør-det-selv-køkkenet - nemlig laminatbordplade og træbordplade - så du kan forstå deres styrker og svagheder.

Relaterede produkter

Se udvalget af køkkenbordplader

1. Laminatbordplade: Den praktiske og prisvenlige

En laminatbordplade består af en kerne af spånplade, hvor der er limet et lag hårdt, presset papir og plast (laminat) på toppen og kanterne. Det er den absolut mest solgte type køkkenbordplade.

Hvornår skal du vælge den? Når du vil have en løsning, der er billig, nem at holde ren, og som stort set passer sig selv
Fordele: Overfladen er lukket, hvilket betyder, at hverken vand, kaffe eller rødbedesaft trænger ned i pladen. Den rengøres nemt med en opvreden klud. Laminat findes i et hav af farver og mønstre – fra ensfarvet til naturtro træ- og betonlook.
Dette skal du huske: Laminat tåler ikke ekstrem varme. Du skal altid bruge en bordskåner, hvis du tager en varm gryde af komfuret. Får du først lavet et dybt hak eller en ridse i overfladen, kan det desværre ikke slibes væk eller repareres pænt.

2. Træbordplade: Den varme og naturlige

En massiv træbordplade består af hele stave af træ (fx eg, bøg, ask eller valnød), der er limet stramt sammen. Køkkenbordplader er typisk lavet i hårdt træ, så de kan holde til slid og det fugtige miljø i køkkenet. Træ bringer varme og liv ind i et køkken, og ingen plader er helt ens.

Hvornår skal du vælge den? Når du elsker det naturlige look og ikke har noget imod at bruge lidt tid på at pleje træet med olie.
Fordele: Træ er utroligt holdbart, hvis du passer det. Får du lavet en ridse, en plet eller et brændemærke, kan du faktisk slibe bordpladen ned med sandpapir og give den olie igen – så er den som ny.
Dette skal du huske: Træ skal mættes med olie for at afvise vand og snavs. Som tommelfingerregel skal en ny plade have olie lige efter montering, og derefter 2-4 gange om året. Mister pladen sin overfladebehandling, vil vand hurtigt trænge ind og give mørke skjolder (især omkring vasken). Træ arbejder desuden med luftfugtigheden, så det kan give sig en smule.

Tips: 3 faldgruber, du skal undgå

Selv den bedste køkkenbordplade kan give problemer, hvis den ikke tilpasses og monteres korrekt. Her er de vigtigste ting at holde øje med:

Mål ikke kun én gang (og tjek for skæve vægge): Mange ældre huse har vægge, der buer eller er skæve. Mål altid dybden fra væg til forkant flere steder langs køkkenskabene. Brug en tommestok og en vinkel, så du er sikker på, at hjørnerne i dit rum faktisk er 90 grader, før du skærer din nye bordplade.
Husk overhænget: Standard-køkkenskabe er typisk 60 cm dybe. Din køkkenbordplade bør dog være lidt dybere (typisk 61-63,5 cm). Det ekstra "overhæng" beskytter skabslågerne mod spildte væsker fra bordet (det fungerer som en drypnæse), og det giver plads til, at skabslåger og greb ikke stikker længere ud end bordpladen.
Benyt dig af BAUHAUS Savværk: At skære en lang køkkenbordplade helt lige, i præcis vinkel og uden at overfladen flosser, kan være enormt svært med en almindelig håndsav eller en billig stiksav. Hvis du vil have et knivskarpt resultat, kan du med fordel besøge byggevarehuset og lade vores savværk skære bordpladen præcist på dine ønskede mål. Det sparer dig for meget sved på panden.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor tyk skal en køkkenbordplade være?

Der er ingen tekniske krav, så det er udelukkende et designvalg. Traditionelle køkkener bruger ofte 30-40 mm tykke plader for et robust look (ofte træ eller laminat). Moderne, minimalistiske køkkener hælder ofte mod meget tynde plader på 10-20 mm (fx kompaktlaminat).

Hvordan samler jeg to køkkenbordplader i et hjørne?

Bordplader samles typisk med "samlebeslag". Det er metalbeslag, der fræses ind i bunden af pladerne og strammes med en skruenøgle, så pladerne trækkes tæt sammen. For at forhindre vand i at trænge ned i samlingen skal du altid lægge en stribe trælim (til træbordplader) eller vådrumssilikone (til laminat) i selve fugen, inden du strammer beslagene helt.

Kan jeg selv skære hul til køkkenvasken?

Ja, det kan du godt. Tegn vaskens omrids (eller brug skabelonen, der ofte følger med vasken). Bor et 10 mm hul i hvert hjørne af stregen, så du har plads til at stikke klingen fra en stiksav ned. Sav derefter stille og roligt langs stregen. Vigtigt: Husk altid at forsegle den rå, savede kant i hullet med vådrumssilikone, inden du lægger vasken i. Ellers vil træet eller spånpladen suge vand og svulme op med tiden.