Et nyt badeværelse, køkken eller bryggers kommer med en lang række af beslutninger, som du skal træffe. En af dem handler om dit valg af fliser. Hvordan skal de se ud? Hvilken form, farve, størrelse og finish skal de have?
Her hos BAUHAUS finder du et bredt udvalg af smukke badeværelsesfliser og køkkenfliser. Rul op og lad dig inspirere.
Der er mange fordele ved at vælge fliser frem for andre muligheder. Hos BAUHAUS hjælper vi dig gerne i mål med at finde den rigtige løsning til dit hjem. Læs med her, hvor vi uddyber de tre væsentligste fordele ved at lade valget falde på fliser.
BAUHAUS forhandler alt indenfor fliser i alverdens farver, materialer og stilarter. Herunder blandt andet:
Flisernes hårde overflade gør, at de er nemme at gøre rene. I modsætning til træ, som er et levende materiale, er fliserne hårdføre, og de kræver et minimum af vedligeholdelse.
Udover den tidsmæssige besparelse, der ligger i det minimale vedligehold, slipper du også for de udgifter, der er i forbindelse med gulvafslibning og lakering. En opvredet klud med lidt rengøringsmiddel er nok til at få fliserne til at skinne som nye.
Med gode og effektive rengøringsmidler til dine fliser og overflader er du godt på vej til et pletfrit resultat. Skal rengøringen være lidt sjovere, så tag en svingom med moppen eller din gulvvasker. Du kan også kaste dig ud i en selvkørende model, hvis du gerne vil gøre rengøringen sjovere eller ønsker helt at slippe for at røre en finger.
Et trægulv skal slibes jævnligt, hvis du vil bevare et smukt udseende. Uanset hvor meget du forsøger at skåne det, vil gulvet blive slidt, efterhånden som det bliver gået på, vasket, støvsuget og leget på. Med fliser slipper du for dybe ridser i lakken, sprækker når træet giver sig og de buler, som med tiden vil komme i et trægulv. Dermed er du sikret et langvarigt, holdbart og slidstærkt resultat, som forbliver smukt i mange år frem.
Fliser er altid vandafvisende, hvilket gør dem særdeles velegnede i:
Hvad enten du er på udkig efter nye badeværelsesfliser, køkkenfliser eller vægfliser, er der nogle overvejelser, du skal gøre dig i processen. Du skal blandt andet tænke over følgende emner:
Start med at spørge dig selv, hvor fliserne skal bruges henne. Hav øje for flisernes slidstyrke – så undgår du at komme hjem med det forkerte.
En flise med slidstyrke 1-2 egner sig kun til at bruge på vægge. Skal fliserne bruges til gulve, skal du op i en slidstyrke 3-5.
Er du på udkig efter badeværelsesfliser eller køkkenfliser til dit eget hjem, kan du sagtens nøjes med slidstyrke 3. Hvis der er tale om offentlige steder, som bliver brugt meget som for eksempel offentlige toiletter, er det nødvendigt med en flise i slidstyrke 5.
Et nyt køkken eller badeværelse er en bekostelig affære. Det er derfor også vigtigt, at du tænker nøje over, hvordan rummet skal se ud. Fliserne bliver nemlig højst sandsynligt hængende meget længe, når først fugen er tør. Her kommer du ikke uden om valget af farven på badeværelsesfliserne eller de kommende fliser i køkkenet.
Der var engang, hvor mønstrede mosaikklinker, pasteller og pangfarver var det hotteste indenfor badeværelsesmode, og selvom tendensen af og til tager revanche, er vi knap så modige i dag. Mange vælger det mere sikre valg i form af hvide badeværelsesfliser, som er mere tidløse i deres udtryk.
For andre kan de hvide fliser blive en tand for kønsløse, også selvom man vælger at bryde den med en mørkere kontrast til gulvet. Det hele afhænger af, hvordan du vælger at sammensætte fliserne på gulv og vægge.
Størrelsen på fliserne er også en væsentlig faktor. En god huskeregel er, at mindre fliser egner sig bedst til små rum, fordi du så undgår at skulle skære i dem, og de risikerer at knække. Større fliser egner sig godt til store rum, hvor de rene linjer er med til at skabe ro.
Det er også vigtigt at tænke over, hvor stort eller lille rummet er, og hvor meget dagslys, der kommer ind ad vinduerne. En mørk flise kan hurtigt ændre udtryk, hvis den ligger på gulvet i et rum, hvor der ikke er meget dagslys.
Vælger du en flise med naturlige konturer og nuancer i overfladen, kan flisens spil ligeledes gå tabt, hvis lyset ikke rammer den, og det er synd.
Ligesom hos farvehandleren, er det altid en god idé at få en prøve med hjem. Så kan du bedre vurdere, hvordan badeværelsesfliserne ser ud.
En sidste ting, du også skal overveje, er dit valg af fugemasse. Mellem dine køkkenfliser lægger mureren en fuge, som kommer i flere forskellige nuancer. Fugens farve er næsten lige så vigtig som badeværelsesfliserne, da den sætter rammen om væggenes og gulvenes udtryk. Fugemasse kommer typisk i farverne:
Rul op på siden og gå på opdagelse i BAUHAUS store fliseunivers. Du er også altid velkommen i dit lokale BAUHAUS byggevarehus, hvor du kan afhente dine varer, som du har bestilt hjemmefra, med Click & Collect.
NYHEDER I DIN INDBAKKE
Tilmeld dig nyhedsbrevet og deltag hver måned i lodtrækningen om et gavekort på 1.000 kr.