Fugt i dit hjem – sådan holder du din bolig sund og tør

Fugt i boligen er et problem. Hvis der er for meget fugt i boligen, kan det have konsekvenser både for dig, din familie og din bolig. Du kan blive påvirket fysisk af den høje luftfugtighed, og det kan dit hus også med dug på indersiden af vinduer og pletter og plamager med skimmelsvamp. Heldigvis er der meget, du kan gøre for at holde boligen sund og tør. Læs med her og bliv klogere på, hvad der kan ske, hvis der for meget fugt, og hvordan du afhjælper problemet.

Hvilke konsekvenser kan fugt i boligen have?

Det er ikke godt, hvis fugtigheden i din bolig er for høj. Det kan have konsekvenser får både dig selv og dit hjem. Fugtig luft er ikke godt for mennesker at gå rundt i over mange timer hver dag. Hvis der er for meget fugt i boligen, kan du opleve hovedpine, sløvhed og allergi.

Din bolig bliver også påvirket af fugtigheden, og der er en direkte forbindelse mellem fugt og store problemer i dit hus. Fugt og skimmelsvamp er de mest alvorlige af konsekvenserne, da fugt og skimmelsvamp både kan skade dit helbred og dit hjem. Sporerne fra skimmelsvampen bliver hvirvlet rundt med vinden og luften i dit hus. Hvis din hud kommer i kontakt med disse sporer, vil du kunne opleve hudirritationer og kløe. Indånder du sporerne, kan du opleve allergi og høfeberlignende symptomer som kløende øjne, besværet vejrtrækning og stoppet næse. Det er et af de hyppigste problemer, som fugt kan medføre i hjemmet. I værste fald, kan den store mængde fugt medføre, at der går råd og svamp i trækværket.

Du har sikkert allerede skimmelsvampesporer i dit hjem. Svampesporerne trænger nemlig ind i huset via alle åbninger, men nyere huse er bedre beskyttet mod indtrængning af skimmelsporer.  Så længe at sporerne ikke er i kontakt med fugt, gør de ingen skade. Det er derfor, det er så vigtigt, du holder dit hjem fri fra fugt, da det kan starte et skimmelsvampeangreb, hvis der er for fugtigt. Har du haft en fugtskade, anbefaler vi, at du får testet for mug og skimmelsvamp.

Billede af mug omkring vindueBillede af mug omkring vindue

Udover skimmelsvamp kan tapetet i dit hus også begynde at give slip på væggen, malingen kan krakelere, og så er et fugtigt hjem det rene guf for husstøvmider. I et fugtigt hjem formerer husstøvmiderne sig hurtigt, og med dem som beboere kan du opleve allergilignende symptomer.
Der er altså mange årsager til, at du skal undgå for meget fugt i det hjem. Nedenfor hjælper vi dig med at måle, om dit hjem er for fugtigt, samt hvordan du kommer dit hjem til undsætning. 

Hvor fugtigt må der være i dit hjem? – Sådan måler du det

Det er godt, at du ved, at der ikke må være for meget fugt i din bolig, men hvordan ved du, om der er for fugtigt? De færreste er nok klar over, at opholder du dig og udfører de almindelige huslige pligter, vil du afgive cirka tre liter vand på en dag. Det kan du så gange op med det antal familiemedlemmer, som I er derhjemme. Det er meget vand, og hvis I derudover alle går i bad mindst en gang om dagen og måske tørrer tøj indendørs også, så vil fugtigheden i hjemmet hurtigt stige.

Om sommeren må luftfugtigheden i dit hjem være cirka 60-65 procent, og om vinteren må den være 40-45 procent. For at være sikker på at den relative luftfugtighed ikke overstiger de angivende procentsatser, kan du købe et hygrometer, der kan måle luftfugtigheden i dit hjem. Hygrometre fås i forskellige prisklasser. Enkelte koster omkring 100-200 kroner og er rigtig brugbare, hvis du vil være sikker på, at fugtigheden ikke er for høj. 

Relevante produkter

Slip for fugt: Du kan selv holde din bolig tør

Det allermest effektive, du kan gøre for at holde din bolig tør, er at lufte godt ud med gennemtræk. Tommelfingeregelen er, at du skal lufte ud i 5-10 minutter tre gange om dagen. Husk også at lufte ud, når du har været i bad eller lavet mad. Når du lufter ud om vinteren, skal du huske at slukke for varmen. Hvis sensorerne i dine radiatorer eller gulvvarme oplever, at temperaturen falder, så sætter de ind med fuld kraft, og det bliver dyrt i længden for dig.

Vær opmærksom på, hvis du har en bolig med et mekanisk ventilationsanlæg, at du ikke behøver at lufte ud på samme måde. Anlægget styrer selv ventilationen afhængigt af den relative luftfugtighed. Dog er det en god idé at lufte ud, mens og efter, du har lavet mad eller været i bad, uanset om du har ventilation eller ej i dit hjem. Sørg også for at skrabe af og tørre af, når du har været i bad. Hvis der ligger meget vand i brusekabinen efter badet, vil det fordampe indenfor, og dermed stiger luftfugtigheden igen.

Det kan virke lidt paradoksalt, at vi siger, du skal lufte ud, selvom det er vinter og koldt udenfor. For ikke-opvarmede rum som kælderen kan nemlig tiltrække fugt i højere grad end opvarmede. Jo koldere et rum er, jo større risiko er der for, at vanddamp samler sig og danner kondens. Derfor skal du passe på, at du ikke lufter konstant ud om vinteren, da rumtemperaturen kan falde meget i forhold til resten af huset, og så vil det pågældende rum være i farer for at danne kondens og have høj luftfugtighed. Men hvis du bare lufter ud et tre-fire gange om dagen, så kan du være helt rolig.

Hvis du har et bryggers eller vaskerum – der hvor vaskemaskine og tørretumbler står – skal du lufte ekstra godt ud der. Maskinerne afgiver store mængder fugt, når de kører, og hvis du samtidig hænger dit tøj til tørre indendørs, vil din bolig optage en stor mængde fugt fra bare en enkelt vask. Tør derfor altid tøjet i tørretumbleren eller udenfor. Det har din bolig godt af.

Andre guides

 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto