Lær det vidtrækkende ahorntræ at kende


Måske tænker du på ahornsirup, når du hører om ahorntræ. Det er også naturligt, da ahornsirup kommer fra et træ, der minder meget om ahorntræ. Det er dog ikke det eneste, der er værd at nævne om det store træ med de karakteristiske blade.

Ahorntræet er et af de mest genkendelige træer, vi har i Danmark. De store blade med fem “lapper”, de grønne blomster, der sidder i lange klaser, og sidst - men bestemt ikke mindst - de helikopterlignende frugter. Det er nok dem, du kender bedst, især hvis du som barn har begivet dig ud skoven. Frugterne på et ahorntræ består af to nødder, der begge har en vinge. Sammen danner de en propel eller “helikopter”, som kan flyve langt med vindens hjælp.

Faktisk kan frugten fra ahorntræet flyve næsten 100 meter. Tager du selv en frugt fra træet og kaster op i luften, vil du se, hvordan det roterer, som var det en propel eller helikopter. Til stor morskab for familien, især hvis den består af børn.

De danske skove er fyldt med ahorntræ


Ahorntræ udgør en meget stor del af de danske skove. Det skyldes ikke mindst, at et ahorntræ kan vokse i nærmest al slags jord. Men skal det være rigtig godt, skal jorden være næringsrig og gerne en form for muldjord. Dog kan et ahorntræ ikke lide at stå i meget fugtig jord. 

En af årsagerne til, at mange skove består af ahorntræ, er, at ahorn har let ved at reproducere sig selv. Ahorn sår mange frø - de små helikoptere - og de er gode til at spirre. Den kombination resulterer i mange træer, især fordi ahorn kan vokse i forskellige typer af jord. 

Faktisk ser man ofte, at ahorn overtager en hel skov. Hvis der bare er et par træer i ahorn, der står i en skov, vil de langsomt men sikkert indtage mere og mere af skoven, indtil den stort set kun består af ahorn.

Af den årsag er ahorntræ svært at komme af med, når det først er kommet. Ahorntræ er nemlig modstandsdygtigt overfor både gift og fældning. Gift gør ikke det store, og skærer du et ahorntræ ned, skyder der et nyt skud ud af stubben. Så derfor er man meget påpasselig med at indføre ahorn i skove. Ahorn er bestemt ikke en mangelvare, og derfor er behovet der heller ikke. Det er særligt bøgen, der lider under ahorntræets evne til at overtage skovområder.

Hvad bruger man ahorn til?


Inde i træet - dette kaldes “ved” - er træet eller vedet lyst, og det er næsten helt rent for årelinjer. Derfor er der mange, der bruger ahorntræ til at lave møbler ud af. Ahorn udvider eller trækker sig heller ikke meget sammen, og det gør det endnu mere velegnet som træ til møbler og andet, der helst skal se ens ud for altid. Desuden er det let at behandle ahorn med imprægnering og anden behandling. 

Musikinstrumenter, gulve, køkkenredskaber, møbler og meget andet er ofte lave af ahorntræ, da det - som nævnt - ikke ændrer form. 

Du kan også udvinde saft fra ahorn, som du kan bruge til at lave sukker. Du borer et hul og stikker et langt rør ind, hvorefter du sætter en spand under. Når du har saft nok, så koger du saften forsigtigt, og så vil den blive til sukkersaft, som du hælder på bagepapir og lader køle af. Herefter kan du spise det som helt vegansk, organisk, økologisk, naturligt slik. 

Der findes et træ, der hedder sukkerløn, og det minder meget om ahorntræ. Det vokser i Canada, og herfra tapper man saften og bruger til at lave ahornsirup. Det er altså ikke fra selve ahorntræet, at ahornsirup kommer fra. 

Andre guides

 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto