Filtrer på...

El-værktøj
Rating
Tilbudsvarer
Produkttype
Pris
DKK
Varemærke
Lager og levering
Sorteret efter:
Viser 2932 produkter
Page
Filter
Viser 2932 produkter
Page
  1. RYOBI
    Ryobi terrasserenser med multibørste RY18PCB-0 18 V One+
    1.399,00 kr.
  2. SCHEPPACH
    Scheppach dyksav med skinne PL55
    1.099,00 kr.
  3. DEWALT
    DeWalt værktøjssæt 5 maskiner inkl. akku/lader DCK551P3T
    9.049,00 kr.
  4. RYOBI
    Ryobi rundsav RWSL1801M One+ 18V
    799,95 kr.
  5. RYOBI
    Ryobi dyksav One+ RPLS18X-0
    2.879,00 kr.
  6. BOSCH PROFESSIONAL
    Bosch kap-/geringssav GCM 8 SJL
    4.029,00 kr.
  7. RYOBI
    Ryobi multiværktøj R18MT-0 One+ 18V
    934,95 kr.
  8. RYOBI
    Ryobi rundsav R18CS-0 One+ 18V
    999,95 kr.
  9. RYOBI
    Ryobi akku overfræser RTR18-0 One+ ekskl. batteri og lader
    999,95 kr.
  10. RYOBI
    Ryobi akku dykkerpistol R18GN18-0 One+ 18V ekskl. batteri og lader
    2.399,00 kr.
  11. WAGNER
    Wagner malersprøjte W950/2361555
    1.499,00 kr.
  12. SCHEPPACH
    Scheppach bordfræser HF50
    2.249,00 kr.
  13. RYOBI
    Ryobi akku vinkelsliber RAG18125-0 One+ 18V ekskl. batteri og lader
    823,95 kr.
  14. RYOBI
    Ryobi akku deltasliber RPS18-0 One+ 18V ekskl. batteri og lader
    471,95 kr.
  15. Black & Decker
    Black & Decker bordsav BES720-QS 250 mm, 1800 W
    1.649,00 kr.
  16. RYOBI
    Ryobi akku dykkerpistol R15GN18-0 One+ 18V u/batteri og oplader
    3.399,00 kr.
  17. WAGNER
    Wagner Farvesprøjte W150
    669,95 kr.
  18. RYOBI
    Ryobi akku multiværktøj RMT18-0 One+ 18V u/batteri og lader
    823,95 kr.
  19. RYOBI
    Ryobi rundsav RCS18X-0 One+ HP 18V
    1.499,00 kr.
  20. DEWALT
    Dewalt stiksav body-greb 18 V løs enhed
    1.619,00 kr.
  21. BOSCH PROFESSIONAL
    Bosch Professional håndholdt rundsav GKS 165 m/tilbehørssæt
    1.049,00 kr.
  22. WAGNER
    Wagner malersprøjte Control Pro 150
    2.854,00 kr.
  23. BOSCH PROFESSIONAL
    Bosch Professional akku multicutter GOP 12V-28 solo
    859,95 kr.
  24. DEWALT
    DeWalt multi-cutter18V XR kulløs DCS355N
    1.245,00 kr.
  25. RYOBI
    Ryobi akku stiksav RJS18-0 One+ 18V u/batteri og oplader
    878,95 kr.
  26. RYOBI
    Ryobi akku sømpistol R16GN18-0 One+ 18V ekskl. batteri og lader
    2.599,00 kr.
  27. DEWALT
    DeWalt rundsav 18V XR kulløs Ø184mm
    2.179,00 kr.
  28. BOSCH
    Bosch malersprøjte PFS 5000E
    1.219,00 kr.
  29. RYOBI
    Ryobi multisav One+ R18MMS-0
    1.199,00 kr.
  30. RYOBI
    Ryobi vinkelsliber RAG18X-0 One+ HP 18V
    1.249,00 kr.
  31. DEWALT
    DeWalt geringssav 216 mm 1300W m. udtræk DWS773
    2.119,00 kr.
  32. BOSCH PROFESSIONAL
    Bosch Professional rundsav GKS 12 V-LI solo
    799,95 kr.
  33. DREMEL
    Dremel multiværktøjssæt 3000-½5 EZ med 25 stk tilbehør
    609,95 kr.
  34. RYOBI
    Ryobi spånblæser R18TB-0 One+ 18V
    592,95 kr.
  35. RYOBI
    Ryobi akku bajonetsav RRS18-0 One+ 18V u/batteri og oplader
    878,95 kr.

Vælg det rigtige el-værktøj til dine behov

Hos BAUHAUS finder du en bred vifte af el-værktøj fra flere forskellige populære mærker som Bosch, Dewalt, Makita og Metabo, der vil gøre dit arbejde i hjemmet eller på værkstedet lettere. Uanset om du er professionel håndværker eller gør-det-selv-handy-mand/kvinde, så har vi det værktøj, som er det helt rigtige til dig og dine projekter.

Det er helt normalt, hvis du føler dig på bar bund, når du skal købe nyt el-værktøj: hvilken maskine egner sig bedst til mit projekt, tænker du måske? Derfor vil vi komme omkring en række diverse el-værktøj, så du ender med at vælge det værktøj, der egner sig bedst til dine behov og ønsker.

Bore- og skruemaskine

En bore-/skruemaskine er et uundværligt værktøj i hjemmet. Det er et allround-værktøj, der løser mange forskellige opgaver i det daglige, og derfor skal du også helst investere i én, som er god. Ligegyldigt om du bor i hus eller lejlighed, så kan du ikke undgå behovet for en bore-/skruemaskine. Du kan nemlig bruge den til alt fra ophængning og samling af møbler til reparation af diverse genstande og meget andet. Hos BAUHAUS har vi bore-/skruemaskiner fra populære mærker som Bosch og Makita, som du kan kigge nærmere på her på hjemmesiden.

Der er flere ting, du kan overveje, før du vælger den bore-/skruemaskine, du skal have. Du kan vælge imellem bore- og skruemaskiner med forskellige spændinger (3,6 V til 18 V), og her kan det være en god idé at vælge en på 18 V, så du er sikker på, at du har en maskine med nok kraft til dine arbejdsopgaver.

Derudover kan du også med fordel kigge efter en maskine, der har to gear, så du er godt dækket ind til de mere krævende opgaver. En hurtigspændende borepatron er også værd at have med i tankerne, da dette sikrer, at du nemt og hurtigt kan skifte bor og skruebits. Du kan også tænke over, om din bore-/skruemaskine skal være ergonomisk, så den er komfortabel at arbejde med og om den skal have LED-belysning, så du kan belyse dit arbejdsområde optimalt.
Jo flere funktioner du vælger til, jo bedre en maskine får du, men først og fremmest skal du også overveje, om det er funktioner, der er vigtige for dig – hvis du ikke har planer om at bruge maskinen så ofte, er det måske ikke lige så vigtigt, om den er ergonomisk og er med LED-belysning.

Borehammer

Selvom du har en god bore-/skruemaskine, kan det være en god idé også at investere i en borehammer, hvis du har massive vægge derhjemme. En almindelig bore-/skruemaskine kan nemlig ikke holde til at bore i beton og andre hårde materialer.
Hvis du også skal have slået klinker og fliser ned, kan du endda på nogen borehamre montere en mejsel på maskinen, så du får dig en mejselhammer i stedet for. Dette er ideelt, hvis du står og skal i gang med at renovere dit badeværelse.

Vælger du en borehammer med SDS-opsætning, er du sikker på, den holder godt fast om boret, mens du bruger maskinen i de massive vægge. Derudover er det værd at vide, at jo kraftigere motor, jo mere krævende projekter kan du bruge borehammeren til, både i og uden for hjemmet.
En borehammer har det med at vibrere en del under arbejdet, og hvis du gerne vil reducere vibrationerne, kan du kigge efter en model med vibrationsdæmpning, så du kan undgå store vibrationer, mens du udfører opgaver, der kræver præcision.
Derudover kan du med en omskifter-funktion få en maskine, der giver flere funktioner i én maskine: boring, hammerboring og mejsling. På denne måde kan du skifte imellem de tre funktioner efter behov.

Da en borehammer er en meget kraftfuld og robust maskine, kan det her være oplagt at gå efter ergonomi og komfort. Gå efter en maskine med hovedgreb, hvor der er plads til en hånd iført arbejdshandske, så du kan få et fast greb samtidig med, at du undgår alvorlige skader. Derudover er det også værd at overveje, om dit værktøj skal have et sidestøttegreb, hvilket kan være en god hjælp, fordi det kræver mange kræfter at arbejde med en borehammer. 

Stiksav og bajonetsav

Hvis du er på udkig efter en alsidig sav, så er stiksaven det rette valg. Du kan bruge den til præcisionsskæring af kurver og rette linjer, og du kan ikke finde et el-værktøj, der er bedre til at save i cirkler og buer. Den er f.eks. ideel, hvis du har planer om at lave udskæringer i stakit eller rækværk.

Du kan vælge imellem en stiksav med stavgreb eller bøjlegreb eller en stiksav kombineret med en bajonetsav, så her skal du se på dine egne behov, før du vælger det rette værktøj. En stiksav med stavgreb har ikke et håndtag, så du holder om selve motorhuset. Den er god til at save både oppe- og nedefra, og den er et populært valg blandt mange. En stiksav med bøjlegreb er komfortabel at holde og arbejde med samt nem at styre, men den kan være svær at save med nedefra.

Du kan også vælge en stik- og bajonetsav i én, som du både kan bruge til fine snit og nedrivning. Du vælger blot den klinge, der passer til den opgave, du skal udføre. Udover at vælge imellem disse tre typer af maskiner kan du med fordel se nærmere på stiksave med klingeskift uden brug af værktøj og med laserlys, som gør det nemmere for dig at følge din opmærkning samt med pendulrotation, som lader klingen arbejde sig fremad i en cirkulær bevægelse, så du kan save hurtigere i bløde materialer som træ.

Sidst men ikke mindst er det vigtigt at huske på, at jo højere slagantal og slaglængde maskinen har, jo højere effektivitet får du ud af den til dine arbejdsopgaver.

Bajonetsaven kan lidt mere end stiksaven. Den har flere kræfter, har en længere og bredere klinge, og den kan save i stort set alt. Du kan få brug for en bajonetsav, hvis du skal have skiftet vinduer, fjerne eller skære i en skillevæg, save dørkamme og vandrør over og mange andre opgaver både i og uden for hjemmet.

Hvis du står og skal i gang med de mere krævende projekter, er det en god idé at kigge efter en bajonetsav med en kraftig motor (minimum 800 W) og med klingeskift, hvor tænderne både kan være opad og nedad. Derudover er en justerbar støttefod desuden også god at have, da klingen så kan sidde i forskellige vinkler.

Du kan i øvrigt med fordel overveje at se efter funktioner som pendulindstilling, som gør det nemmere at arbejde i eksempelvis træ, og hastighedsregulering, så du kan tilpasse saven til det materiale, du skal save i. Derudover er det en god idé med et justerbart, vibrationsdæmpende greb, så du kan arbejde i forskellige positioner samtidig med, at du undgår store vibrationer, som vil påvirke præcisionen af dit arbejde.

Ligegyldigt hvilken type opgave du skal bruge stik- eller bajonetsaven til, så kan du finde en klinge eller et blad, som gør det muligt for dig at bruge værktøjet i flere forskellige materialer med flere forskellige hastigheder, præcision og kurver.

Rundsav og dyksav

Rundsaven er et alsidigt el-værktøj, som kan klare en lang række allroundopgaver, især når det drejer sig om arbejdsopgaver i træ. Du kan bruge maskinen til både grove og fine saveopgaver og hvilken rundsav du skal vælge, afhænger af hvad du har tænkt dig, den skal bruges til. Hos BAUHAUS har vi rundsave fra populære mærker som Dewalt og Makita, som du kan kigge nærmere på her på vores hjemmeside.
 
Du kan blandt andet bruge rundsaven til at lave præcise snit i plader, save søm og betonrester over, afkorte emner og lave en flot afslutning på en køkkenplade. Som med alle andre maskiner kan du overveje, hvilke funktioner der er nødvendige for dig – du kan f.eks. tænke over, om din rundsav skal være med justerbar savedybde, så du kan save en plade over uden at beskadige bordet nedenunder og om den skal have startstrømsbegrænsning, så du får en blød opstart af saven og dermed kan få en let start af arbejdet.
 
Derudover kan du også vælge, om din rundsav skal have funktionerne konstantelektronik og reguleringselektronik. Disse funktioner sørger for, at den valgte hastighed bliver holdt konstant, og at du har mulighed for at justere omdrejningshastigheden efter det materiale, du skal arbejde i.
 
Dette er blot nogen af de funktioner, en rundsav kan have. Alt efter hvor ofte og hvilke opgaver, den skal bruges til, kan du vælge den maskine, der matcher dine behov. Det er dog en god idé at gå efter en mindre model, hvis du skal bruge den til de mere lette opgaver i lettere materialer. Hvis du derimod har planer om at skulle save i kraftige materialer, er det oplagt at investere i en større model, da den vil gøre dit arbejde nemmere.
 
Hvis du ikke føler, at rundsaven kan dække dine behov, så er dyksaven et mere oplagt valg. Hvad er forskellen på en rundsav og en dyksav, tænker du måske? Dyksaven er en form for opgradering af rundsaven. Den er både nemmere og hurtigere at arbejde med, og derudover er den endnu bedre, når det kommer til præcisionsopgaver. Det er et enormt alsidigt værktøj, hvor du får frihed til at starte din savning hvor som helst på den plade, du skal save i.

Den store fordel med dyksaven er den føringsskinne, den kører på, som både fører saven frem gennem træet og som sikrer, at klingen ikke vipper fra side til side. Dette giver en meget stor præcision.
 
Hvis du har brug for en dyksav til dit næste projekt, så kan du med fordel lægge vægt på, at den har funktioner som dybdeindstilling, hvor du får en helt nøjagtig savedybde med spring på 1 mm, der er både nem at indstille og aflæse. Derudover kan du se efter en dyksav med en føringsskinne, som er fremstillet i solid aluprofil med skridsikre lister på undersiden og glatte plastlister på oversiden, så saven glider optimalt.
 
Det er også en god idé at vælge en dyksav med klingeskift, så du nemt kan skifte klinger, og justeringsskruer vil hjælpe med at holde saven fast til skinnen, så den glider præcist og lige fremad. Når du bruger en dyksav, er det uundgåeligt med meget støv under arbejdet – derfor er en støvudkast-funktion ideel, så støvet kan blive kastet langt væk, så det ikke sætter sig i føringsskinnen. Ellers sætter saven sig nemlig fast.
 
Ligegyldigt hvilket el-værktøj du beslutter dig for at købe så husk at tilkøbe batteri og lader, hvis det ikke følger med. Udover batterier og ladere har vi selvfølgelig også et væld af uundværligt tilbehør, eksempelvis bor og bits, til de forskellige maskiner – alt sammen finder du på BAUHAUS.dk.

El-værktøj

Viser 2932 produkter
Page
 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
 
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto