Få en køkkenhave, og slip for indkøb

"Man burde blive selvforsynende," tænker du, mens Bonderøvens glade væsen toner frem på skærmen. Efter tilpas mange afsnit, hvor flotte kålhoveder afløses af store skåle med friske bær, når du frem til, at nu skal det ske. Selvforsyning, eller delvis selvforsyning, er også en sjov hobby, men du skal kunne lide at være i køkkenhaven, for det er hårdt arbejde.

Og husk endelig på, at Bonderøven er en dygtig og erfaren jubeloptimist, som arbejder i døgndrift på gården.

Sådan etablerer du en køkkenhave, der gør familien selvforsynende

Når du nu har tænkt dig rigtig godt om og besluttet dig for, at du er klar til at veksle flid og fritid til de måske mest velsmagende grøntsager, du nogensinde kommer til at nyde, kan du begynde at grave haven op. Du skal regne med at bruge cirka 400 kvadratmeter køkkenhave til en familie på fire. Du kan klare det på mindre plads, men det stiller større krav til jorden, planterne og dine evner.

Gå i gang med arbejdet i det tidlige forår. Anlæg din køkkenhave dér, hvor der er mest sol på grunden, og gør jorden klar til køkkenhaven. Det er svært at sige, lige præcis hvilken behandling, din jord skal have, da det kommer helt og aldeles an på jordtypen i dine. Din jord skal helst være løs. Ikke for leret, ikke for sandet, og slet ikke for kompakt. Er jorden for sandet, kan du tilføre muldjord, og er den for leret, kan du tilføre sand eller grus.

Det bedste resultat opnår du ved at klargøre jorden i hånden, men det er et enormt arbejde - især for 400 kvadratmeter. Lej eventuelt en havefræser til at få vendt og løsnet jorden, men vær forsigtigt, så du ikke ødelægger strukturen i jorden. Den må nemlig gerne virke "krummet".

Uanset jordens tilstand, bør du tilføre en form for næring. Det kan være hestemøg, hønsemøg, kompost, champost eller muldjord, som du vender i jordens øverste lag.

Lad altid jorden hvile, til jordtemperaturen kommer over otte grader, inden du begynder at så i køkkenhaven.

Planlæg køkkenhaven i forhold til de afgrøder, du ønsker, og hvordan du eventuelt at kan høste flere gange i samme bed. Det er en større videnskab, som du skal tage stilling til, når du har valgt, hvad du vil dyrke.

Det er nemt at være økolog, så længe du bare skal betale lidt ekstra for dine varer. Mulighederne fra det konventionelle landbrug frister straks lidt mere, når din høst er udsat for svampeangreb, biller, snegle, invasivt ukrudt, og hvem ved hvad ellers. Derfor bør du på forhånd overveje, hvordan du vil dyrke din køkkenhave, og hvordan du vil sætte ind med plantebeskyttelse, når der opstår problemer.

Hvilke grøntsager og krydderurter bør du gå efter?

Du bør naturligvis dyrke de grøntsager, I gider at spise i familien. Det er de færreste køkkenhaver i dag, der er anlagt med henblik på ren overlevelse, og det bør nærmere være motiver som nydelse og tilfredsstillelse, der skal drive værket.

Når det så er sagt, så kan du godt overveje at skæve lidt til afkastet. Eksempelvis kan det blive lidt op bakke med selvforsyningen, hvis du helliger et halvt bed til skorzonerrødder.

Afgrøder som gulerødder, kartofler og de fleste rodfrugter, løg og hvidløg, kål, bønner, ærter og ikke mindst porrer har altid været populære i køkkenhaverne. Det er ikke tilfældigt, for afgrøderne har et stort afkast, de er nogenlunde hårdføre, og de trives rigtig godt i vores klima.

Derudover kan du for egen letheds skyld tænke i flerårige afgrøder. Asparges, rabarber, grønkål og jordskokker er nogle af de grøntsager, der kommer igen år efter år. Hvidløg kan også dyrkes flerårigt, hvis du veksler større afkast til mere bekvemmelighed.

Krydderurter er også gode i køkkenhaven, da de typisk er dyre i supermarkederne. Det er dog begrænset, hvor mæt du kan spise dig i persille, så du bør plante dem for smagens skyld.

Hvor mange grøntsager kan køkkenhaven levere?

Det er naturligvis svært at spå om, hvor meget din køkkenhave kommer til at give, for der er så uendeligt mange faktorer, der spiller ind på din høst. Du bør dog, såfremt der ikke går for meget galt, godt kunne forsyne en familie på fire med 400 kvadratmeter køkkenhave.

Det giver måske mere mening at tænke lidt over, hvornår du høster, og hvordan du vil opbevare høsten, så den strækker sig over hele året.

Frysning kan bruges til de meste. Det er effektivt, og grøntsagerne bevarer deres smag. Til gengæld går konsistensen ofte fløjten, og du bør bruge metoden til ting, der skal tilberedes, så hav det in mente, inden du fryser løs.

Syltning kan en helt masse, og en syltning er også ensbetydende med, at din høst bliver tilberedt. Du kan sukkersylte dine frugter og bær, mens dine grøntsager kan få en sur/sød-syltning med eddike, salt og sukker. Søde såvel som sure syltesager kan tilføre din mad en hel masse, selvom smagen måske ender et stykke fra den rå råvare.

Tørring er en godt metode til konservering, for mikroorganismer kan ikke få ordentligt fat i dine råvarer, hvis de kommer under 15 procent vandindhold. Når du tørrer frugt og grønt, fjerner du kun vand, så smagen vil ofte opleves mere koncentreret. Konsistensen er til gengæld helt anderledes - på godt og ondt. Du opnår det bedste resultat, hvis du bruger en dehydrator, men en ovn kan også sagtens bruges. Eller et tørt og luftigt værelse, for den sags skyld. Bruger du ovn eller maskiner, er det en lidt energikrævende metode, så brug den der, hvor resultatet bliver lækrest.

Fermentering, eller gæring, har længe været i unåde, hvis vi ser bort fra tyskernes og koreanernes glæde ved den gærede kål i sauerkraut og kimchi, men i de senere år har metoden fået genrejsning. En fermentering i saltlage gør dine fødevarer for sure til, at bakterier kan få has på dem - og tilpas lækre til, at de tilføjer dit måltid et twist.