Optænding i brændeovn: Sådan gør du
I Danmark kan de fleste af os regulere på varmen ved at trykke på knapper og dreje på håndtag. I dag kan det endda i nogle tilfælde klares fra telefonen. Alligevel har vi i omegnen af 750.000 brændeovne fordelt på de i alt 2,6 millioner boliger, hvor en betydningsfuld del er lejligheder. Det vil sige, at der er rigtig mange brændeovne i de danske villakvarterer, og brændeovne bliver flittigt brugt i de kolde måneder - og de bliver flittigt brugt forkert.
Netop af den årsag er det vigtigt, at du har styr på optænding af din brændeovn, så du ikke spilder brænde ved forkert optænding af din brændeovn og går rundt og fryser samt sender for mange skadelige partikler ud i luften.
.Hvorfor er det vigtigt at korrekt optænding af brændeovn?
Der er mange gode grunde til, at du skal tænde ordentligt op i brændeovnen. Når der er tændt ordentligt op, og forbrændingen kører, som den skal, udleder din hyggeild 50-80 procent færre skadelige partikler. Det er ikke småting, og har du gået tur i et villakvarter, hvor beboerne har sløset med optændningen, ved du, at luften er kras og ildelugtende. Du kan altså lugte, når der ikke er tale om korrekt optænding.
Det er ikke alene et spørgsmål om, at hele nabolaget lugter af bål. Det er faktisk også sundhedsskadeligt - både ude og inde. Når du fyrer forkert, får du også for meget sod. Det bliver til glanssod eller løbesod i skorstenen, der kan give store problemer, lige fra skorstensbrand til skjolder på murværket og en ubehagelig stank - potentielt i hele hytten.
Endelig er det dårligt for din brændselsøkonomi, når du fyrer forkert i brændeovnen. Du spilder nemlig en masse energi, og du kan spare i omegnen af en tredjedel af dit brændeforbrug, hvis du fyrer ordentligt i din brændeovn.


Hvad siger reglerne om optænding af brændeovnen?
Du skal faktisk fyre ordentligt. Det siger reglerne, og dine naboer kan klage, hvis de bliver generet af dine dårlige fyringsvaner. Du kan få bøder, og din brændeovn kan faktisk ende med at blive lukket af kommunen.
En ny brændeovn skal leve op til nogle ret skrappe krav, og det samme gælder, hvis du installerer en brugt. Der skal også foreligge en såkaldt prøvningsattest, ligesom en autoriseret skorstensfejer skal godkende brændeovnen, inden du må fyre i den. Din brændeovn og skorsten bliver også renset og efterset en gang årligt, og her vil skorstensfejeren typisk også have bemærkninger, hvis du fyrer dårligt. Derfor skal du altså have styr på din optænding.Relaterede produkter
Hvad slags brænde skal jeg bruge til optænding?
For at sikre en effektiv og sikker optænding er det vigtigt at vælge det rette brænde. Her er nogle retningslinjer, du bør følge:
Brændet skal være tørt, hvilket betyder, at fugtindholdet ikke må overstige 18 %. Du kan bruge en fugtmåler til at kontrollere fugtigheden. Hvis du ikke har en, kan du også slå to stykker brænde sammen og lytte efter en "klaves"-agtig lyd, som indikerer, at brændet er tørt. Denne lyd minder om den, du måske husker fra musiklokalet i skoletiden.
- Nåletræ skal tørre i mindst én sommer, før det kan bruges til optænding.
- Løvtræ som eg og bøg kræver typisk halvandet år for at tørre ordentligt.
Brug kun rent brænde
Det er vigtigt at fyre med brænde, der er rent. Undgå brænde, der er malet, imprægneret, eller fyldt med søm og skruer, da dette kan skabe en usund forbrænding og frigive giftige stoffer.
For en god og varm forbrænding bør brændet ikke være for stort. Stykker, der er på størrelse med en halvlitersflaske, er ideelle til at skabe en effektiv og hurtig forbrænding.
Valg af træsort
Hvis du har en brændeovn, kan du bruge næsten enhver træsort. Dog skal du være opmærksom, hvis du har en åben pejs. Her bør du undgå at fyre med gran, da den høje mængde harpiks kan føre til små knald og sende gløder ud i rummet, hvilket kan være farligt.
Sådan tænder du korrekt op i din brændeovn
Tænd op fra toppen
Start med at lægge to stykker tørt træ i bunden af brændeovnen, med barksiden nedad og et par centimeters mellemrum. Dette sikrer, at røggasser og partikler antændes korrekt og ikke forårsager forurening.Læg optændingspinde
Placer optændingspinde i lag á fire, og læg cirka tre lag på kryds og tværs. Brug optændingsposer på øverste og næstøverste lag for at lette optændingen.Sikre lufttilførsel
Åbn begge spjæld helt – det primære spjæld (som oftest er relateret til askeskuffen) og det sekundære spjæld. Nogle brændeovne har kun et spjæld, hvor døren skal holdes på klem. Sørg for tilstrækkelig lufttilførsel for en effektiv forbrænding.Tænd op og reguler spjældene
Tænd optændingen og lad flammerne tage fat. Luk døren og skru ned for det primære spjæld, når der er god varme i brændkammeret. Skru ned for det sekundære spjæld, når ilden er godt i gang.Undgå røg i stuen
Åbn døren på klem i et kort øjeblik, før du åbner den helt for at undgå røgudslip.Tjek for korrekt forbrænding
Ruderne: Hvis de bliver soderede, fyrer du forkert.
Skorstenen: Tyk, sort røg indikerer dårlig forbrænding. Ideelt set bør du ikke kunne se røgen.
Hvis røgen er synlig, bør du justere fyringen.
Skorstenens længde
Hvis korrekt fyring ikke giver et godt resultat, kan det skyldes en for kort skorsten. I så fald kan en røgsuger hjælpe med at sikre et ordentligt træk i skorstenen.Undgå natfyring
Fyld ikke op med store kævler og skru ned for lufttilførslen om natten. Det kan føre til ineffektiv forbrænding, sodning af skorstenen, og risiko for kulilteforgiftning. Natfyring er desuden ulovligt i flere kommuner.