Gødning, pasning og plejning af hækken


Du har plantet en ny hæk, og du vil gerne være sikker på, at den holder mange år ud i fremtiden. Det er der heldigvis råd for, og vi giver dig dem lige her.

Det er de første par år af din nye hæks levetid, der er de vigtigste. Her skal du vande din hæk ofte og meget, og du skal ikke være bange for at overvande den. Især hvis du oplever en meget tør eller varm periode, er det vigtigt, at du vander løs, så din hæk kan suge vand til sig og vokse sig stor, flot og sund.

Mange husejere vælger at anlægge en siveslange, og det gør det noget nemmere at vande hele hækken samtidigt, og det sparer dig også for tid. Derudover kan du vide dig sikker på, at hele hækken får den samme mængde vand.



Mange hække kan faktisk godt tåle eller ligefrem lide det kolde vejr, men hvis du vil være på den sikre side under hækkens første vinter, kan du dække jorden omkring hækken med kompost, så den bedre holder på varmen. Desuden kan hækken nyde godt af næringen fra komposten. Inden du gør det og helt generelt, skal du være god til at fjerne ukrudt omkring din hæk. Når din hæk er ny og ung, skal den have ro og fred til at vokse sig stærk, og derfor risikerer du, at din hæk går ud eller bliver en smule skrøbelig, hvis den skal slås om næringen med en masse ukrudt. Så det skal du have væk.

Vil du vide mere om hække generelt? Det kan du gøre lige her.

Relaterede produkter

Din hæk elsker gødning, men ikke for meget


En nyplantet hæk er en hund efter gødning, som man siger. Både den og du vil have, at den vokser sig stor, flot og tæt hurtigst muligt, og derfor er det oplagt, at du giver den en hjælpende hånd med noget gødning. Dog skal du være påpasselig med at gøde for meget, så du ikke risikerer at brænde hækkens rødder af. Det vil i så fald resultere i, at din hæk går ud.

Din hæk har godt af gødning både som nyplantet og med et par år på bagen, og du kan bruge både kunstig og organisk gødning. Som nævnt før med beskyttelse mod kulden, kan du lægge et lag kompost eller naturgødning i cirka tre til fem centimeters højde, og i takt med tid og vanding vil næringsstofferne trænge ned i jorden og til rødderne.

Det er ikke den hurtigste metode, men den er mere sikker i forhold til at undgå ”afbrænding” af rødderne. Er du derimod på jagt efter noget, der kan sætte skub i væksten lidt hurtigere, skal du bruge kunstgødning. Hvis du bare bruger almindelig NPK-havegødning, skal din hæk nok lappe gødningen i sig og vokse sig stor og tæt.

Har du styr på de forskellige typer af hække? Læs for eksempel om NaurLiguster og Spirea her.

Når alt dette er sagt, er det vigtigt, at du maksimalt gøder din hæk to gange om året. Faktisk kan du nøjes med at gøre det én gang om året med organisk gødning, og du bestemmer selv, hvornår du vil gøre det. Med kunstgødning skal du helst gøde i maj eller juni og så igen i august eller september. Det er vigtigt, at du fordeler gødningen over disse perioder og ikke giver det hele på en gang. Så er du sikker på, at din hæk kun får det bedre af gødningen og ikke tager skade.
Men hvor meget er så for meget, og hvor meget er tilpas, tænker du sikkert? Hvis du giver din nyplantede hæk mellem 40 og 50 gram NPK-gødning for hver meter, er du på den sikre side. Den får rigeligt med næring, og den kan fint håndtere mængden. Jo ældre hækken er, jo mindre behøver du at gøde den. Når den har stået et par år, behøver du faktisk ikke at give den mere end 5 gram per meter, og det svarer bare til et let strøg med gødning.
Følger du disse nemme tommelfingerregler for gødning, skal du nok ende med at have en både flot, stærk og sund hæk, du kan nyde godt af i mange år ud i fremtiden.

Andre guides

 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto