Kæmpe træhveps: Glad for træ, ligeglad med dig


Den kæmpe træhveps er et stort hvepselignende insekt, der ser skræmmende ud og let kan skabe panik, når den lander blandt mennesker. Den er dog langt fra lige så farlig, som den ser ud. Den er faktisk slet ikke farlig. Selvom den ligner en kæmpehveps med spyd stikkende ud af bagenden, kan den slet ikke forvolde skade på dig med sit våben.

Den kæmpe træhveps er kun ond mod træ, og du skal derfor ikke frygte noget som helst, hvis du kommer i nærkontakt med den kæmpe træhveps.

Vil du vide mere om den almindelige hveps? Det kan du lige her.

Armeret med spyd og svampe: Sådan angriber træhvepsen træet


Det lange spyd, der sidder bagerst på træhvepsen, er det, man kalder en læggebrod. Det er den, den kæmpe træhveps lægger sine æg med og fører dem ind i og dybt ned i træet. Brodden er nærmest et bor, som træhvepsen borer igennem bark og træ med for at lægge sine æg.

Den kæmpe træhveps er særligt glad for svækket træ. Det vil sige nyfældede stammer eller træer, der har fået slidskader eller mistet barken. Særligt er træhvepsen glad for grantræer. Man kan altså sige, at den tager den gamle sang om, at ”først skal træet vises, siden skal det spises”, lidt for bogstaveligt.

Hvad værre er, er at den kæmpe træhveps ikke er alene om at angribe træet. Træhvepsen sætter nemlig nogle svampesporer ned i træet sammen med sine æg. De svampesporer gør træet endnu svagere og dermed lettere for de nyklækkede larver at fortære.

Det er en langsomlig proces for en kæmpe hvepselarve at vokse sig til en fuldvoksen kæmpe træhveps. Det kan snildt tage 2-3 år, før larven er færdig med at spise træ og klar til at være hveps. Og det er altså, hvis alt går efter planen. Hvis træet når at tørre ud, eller hvis der er andre dårlige betingelser, kan det tage op til 10 år, før larven bliver til en hveps.

Kan træet i mit hus være inficeret af træhvepsen?


Ja og nej. Sandsynligvis nej, og hvis ja, er det også med al sandsynlighed ikke noget, der er særlig alvorligt. Den kæmpe træhveps elsker træ, der er friskt og klædt med bark. I en hypotetisk situation kan du være uheldig, at du får sat tømmer i dit hjem, som er friskt nok til, at det kan indeholde træhvepslarver. Her vil larverne så leve videre og komme frem efter et par år. Det er stort set aldrig set, at bæreevnen i træet tager skade af at være inficeret med træhvepslarver.

Selvom larverne lever i symbiose med svampesporerene, hvis fornemste opgave er at gøre træet mere fordøjeligt, skal der virkelig, virkelig mange larver til, før træet mister sin bærevne.

Det eneste tidspunkt, hvor træet for alvor kan tage skade, er når træhvepsen vil ud. Her gnaver den sig ud af træet, og så kan træet godt tage en smule skade. Igen skal det nævnes, at det næsten aldrig sker.

Nu skal du ikke sidde med frygten for, at dit nyligt monterede træ indeholder massevis af træhvepslarver og æg samt svampesporer. For at forebygge, at der kommer træhvepse med i købet af nyt tømmer, bliver det enten varme- eller gasbehandlet. Derfor er eventuelle æg og larver med al sandsynlighed stendøde, når de kommer hjem til dig.

Vil du gerne have flere og bier og et mere rigt insektliv i din have? Læs, hvordan du gør, lige her.

Andre guides

 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto