Luk

Gori dækkende træbeskyttelse 612 base 10 2,25 L

Vandbaseret og dækkende træbeskyttelse fra Gori der er velegnet til nyt træværk.

Træbeskyttelsen giver træet en slidstærk overflade med en flot glans og er vandafvisende, UV-resistent og hæmmer samtidig angreb af skimmel og belægninger på træværkets overflade. Den dækkende 612 træbeskyttelse er også ideel til farveskift fra mørke til lyse farver.

Derudover er Gori 612 baseret på SR-teknologien (Slow Release), der sørger for, at de aktive stoffer i træbeskyttelsen, som beskytter træet, kun frigives, når det er nødvendigt - eksempelvis i fugtigt vejr. På den måde opnås optimal beskyttelse mod skimmel, belægninger og misfarvninger, og så holder farven længere.

Træbeskyttelsen er miljømærket og egner sig ikke til gangarealer eller vandretliggende bygningsdele.

Før du går i gang

Inden du kan behandle dit træværk med Gori 612, er der et par indledende "øvelser", du skal igennem. Hvis overfladen er snavset, skal du vaske den med trævask og fjerne løstsiddende materiale. Eventuelle belægninger skal ligeledes fjernes og derefter skal du vaske træværket efter med rent vand.

Arbejder du med nyt, ubehandlet eller barslidt træ, skal det grundes med f.eks. Gori 11 eller 22. Har det nye træværk stået ubehandlet i mere end 4-6 uger, bør det afrenses med Gori trævask. Tryk- eller vakuumimprægneret samt eksotisk træ skal derimod ikke grundes mod råd og svamp.

Efter ca. 24 timer og inden 14 dage kan du overfladebehandle træværket med Gori 612 dækkende. Her er det vigtigt at underlaget, der skal behandles, er rent, tørt og fast. Ligeledes må træfugtigheden på behandlingstidspunktet maks. være 15% i vinduer og maks. 18% i ventileret udvendig beklædning.

Når du maler med Gori 612 base 10

Du skal påføre 2-3 lag Gori 612, da levetiden øges ved flere lag. Endetræ skal mættes og kan kræve flere behandlinger.

Det anbefales desuden at male med pensel eller rulle i træets længderetning. Under påføring og tørring skal temperaturen være over 5°C og den relative luftfugtighed under 80%. Undgå derudover at arbejde i direkte sollys.

Denne base skal tones før brug, og det er derfor ikke muligt at lave en Click & Collect på denne vare. Henvend dig i dit lokale BAUHAUS-varehus og hør nærmere.

Produktinformation:

  • Indhold: 2,25 L
  • Farve: base 10 (skal tones)
  • Tørretid (berøringstør): ca. 1 time (gennemtør: 3-4 uger)
  • Overmalbar: efter ca. 4 timer
  • Rækkeevne: 6-10 m² alt afhængig af underlagets sugeevne
  • Holdbarhed: op til 15 år
  • Påføringstemperatur: over 5°C
  • Påføringsværktøj: pensel eller rulle
  • Rengøring af værktøj: vand og sæbe
  • Fortynding: bør ikke fortyndes
  • Opbevaring: tæt tillukket, tørt, køligt, frostfrit og uden for direkte sollys
  • Miljømærke: EU-Blomsten

Bemærk: I Gori Guiden kan du læse mere om dette Gori-produkt og hele processen - fra rens til selve træbeskyttelsen. Du kan desuden gå på opdagelse i farverne fra Gori i deres farvekort her.
Bemærk, at farverne er vejledende.

Mere information
Varenummer 5121247A
Produkttype Træbeskyttelse
Varemærke Gori
Antal liter 2,25 L
Farve Base
Størrelse 2,25 liter
Type Dækkende
Du anmelder:Gori dækkende træbeskyttelse 612 base 10 2,25 L
Andre købte også
Andre kiggede også på disse produkter

FÅ NYHEDER

Tilmeld dig nyhedsbrevet og deltag hver måned i lodtrækningen om et gavekort på 1.000 kr. 

NYHEDER I DIN INDBAKKE

Tilmeld dig nyhedsbrevet og deltag hver måned i lodtrækningen om et gavekort på 1.000 kr.