Vådrumsgips – Gipsen du skal bruge til din boligs vådrum

Hvis du skal sætte nye vægge op i dit vådrum, hvilket typisk er badeværelset, køkkenet eller bryggerset, skal du være opmærksom på, at der er strenge krav til både konstruktion, overflade og materialer i væggen. Jo vådere der er i det pågældende område, jo strengere er kravene. 

Der er forskellige krav til materialerne, som væggen er lavet af, afhængigt af hvor vådt der er i det pågældende område. For overblikkets skyld kan du dele badeværelset op i to zoner: Vådzonen – der hvor der er rigtig vådt, typisk i brusekabinen – og fugtzonen, hvor der blot er fugtigt på grund af damp og stænk.

I nogle boliger er væggene bygget i vandtæt materiale. En betonvæg er eksempelvis vandtæt, hvis den er mere end 6 centimer tyk, armeret og styrkeklassen er på 20. Væggen skal desuden behandles, så den får en vandafvisende overflade. Det kan du gøre med et flisesystem eller en malerbehandling.

Er væggene i din bolig derimod lavet i letbeton eller som skeletvæg med pladebeklædning, er du nødt til at få beklædt din væg med et vandtæt materiale. Her kan du for eksempel vælge kalciumsilikatplader eller vådrumsgips.

Vådrumsgips kan du montere og lave en let væg ud af oven på en konstruktion. Det vil sige, at du har et skelet af enten stål eller træ, hvor du påmonterer vådrumsgipspladerne.

 

Relaterede produkter

Du må ikke bruge almindelige gipsplader. Det er måske indlysende, når vådrumsgips er nævnt så mange gange, men det er vigtigt at understrege. Almindelige gipsplader rummer organisk materiale, og fordi organisk materiale er modtageligt overfor fugt, kan de almindelige gipsplader med tiden smuldre og gå i stykker, hvis de bliver udsat for meget fugt. Og det gør de i vådrum. Du skal i stedet bruge vådrumsgipsplader, da de er tættere og er imprægneret med silikone.

Vådrumsgipsen er dermed særligt fremstillet til formålet, og de er tungere end de almindelige gipsplader.
Ligesom med gipspladerne, som du laver en væg af i et af boligens tørre rum, skal du lægge to lag gips. Hvor vi generelt anbefaler, at du lægger to lag gips i alle rum, er det ikke en anbefaling, når du arbejder i vådrum: Det er noget, du skal gøre. Du kan læse mere om opsætning af gipsvægge her.

Gipspladerne lægges, så samlingerne i de to lag er forskudte. Det gør, at samlingerne bliver mere tætte og væggen mere holdbar. Efterfølgende beklæder du vådrumsgipsen med fliser, der har en vådrumsmembran eller en pvc-beklædning. Du kan ikke lade vådrumsgipspladerne stå uden beklædning. Selvom de er vandafvisende, er de ikke beregnet til at fungere som ydervæg.
Når du monterer gipspladerne, skal du sørge for, at skruerne er rustfrie eller forzinkede. Ellers risikerer du, at skruerne ruster, og det kan give skader inde i din væg.

Hvis du skal montere gipsplader i loftet af dit vådrum, er det ikke et krav, at du bruger vådrumsgips. Loftet i et vådrum betragtes nemlig ikke som en våd eller fugtig zone. Dog skal du sørge for, at pladerne er lufttætte, og at samlingerne er det. Hvis pladerne eller samlingerne ikke er lufttætte, risikerer du, at der opstår fugtskader under dine gipsplader i loftet.

Andre guides

 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto