Your company account is blocked and you cannot place orders. If you have questions, please contact your company administrator.

Alt, du bør vide om træbeskyttelse

Træbeskyttelse | Læs alt om træbeskyttelse her på siden | BAUHAUS

Træ er et fantastisk materiale. Det er smukt, fleksibelt, naturligt og relativt billigt. Træ har dog det lille aber dabei, at det kræver lidt vedligeholdelse, hvis du bevare dit træværk sundt og stærkt. Det er nemlig et hårdt liv at være træværk i Danmark, for det bliver udsat for fugt, frost, vind og sol i ét væk. Især fugten vil give dig og dit træværk problemer på længere sig, for det giver grobund for råd og svamp.

Derfor er det en rigtig god idé at sørge for, at dit træværk har en god og bestandig overflade, der afviser vand og vejr. Det får du ved at behandle dit træ med træbeskyttelse.

Når du behandler med træbeskyttelse, giver du nemlig træet en hinde, som gør det sværere for vand at trænge ind i træet. Det er dog stadig muligt for træværket at afgive fugt.

Samtidigt indeholder træbeskyttelsen forskellige former for ingredienser, der gør dit træværk uspiseligt for svamp og insekter.

Der er mange typer af træbeskyttelse på markedet. Rådfør dig i dit lokale byggemarked, hvis du er i tvivl om, hvilken du skal bruge.

Der er mange typer af træbeskyttelse på markedet. Rådfør dig i dit lokale byggemarked, hvis du er i tvivl om, hvilken du skal bruge.

 

Hvilken træbeskyttelse skal man bruge?

Inden du fatter penslen, er der lige et par ting, du skal tage stilling til. Nemlig; Olie- eller vandbaseret, og transparent, halvdækkende eller heldækkende træbeskyttelse. Faktisk kan du slippe for at tage stilling til noget som helst, hvis dit træværk tidligere har fået træbeskyttelse. Men det vender vi tilbage til.

 

Vandbaseret træbeskyttelse

Vandbaseret træbeskyttelse er det oplagte valg, hvis dit træværk er nyt eller i fin stand. Der er god holdbarhed, det er nemt at arbejde med, og det er sundere for både dig og dine omgivelser. En vandbaseret træbeskyttelse vil også forblive mere elastisk, så den ikke så nemt skaller af, når træet arbejder. Vandbaseret træbeskyttelse kræver en klargjort overflade for at sidde ordentligt fast. Derfor skal du vaske træet grundigt ned, inden du maler.

 

Oliebaseret træbeskyttelse

Oliebaseret træbeskyttelse egner sig bedst til gammelt og beskadiget træ. Den oliebaserede træbeskyttelse kan nemlig trænge længere ind i træværket, da der oftest er terpentin eller lignende i produktet. Til beskadiget træ er det rigtig godt at få trukket olie og biocid, altså svampe- og insektdræber, så langt ind som muligt.

Du kan ikke vælge en løsning med oliebaseret træbeskyttelse, hvis dit træværk tidligere er behandlet med vandbaseret. Så vil træbeskyttelsen simpelthen ikke hæfte. Derfor kan én af beslutningerne på forhånd være truffet for dig.

 

Transparent eller dækkende?

Hvis vi skal låne lidt fra solcremens verden, kan vi sammenligne træbeskyttelse med sololier og sunblockere. Jo mindre transparent, træbeskyttelsen er, desto bedre dækker den. Derfor bør du også have det med i dine overvejelser, og du kommer måske til at gå på kompromis med din æstetik, hvis træværket sidder meget udsat. Hvis du altså ikke vil rende og male i tide og utide.

Transparent, også kaldet laserende, træbeskyttelse er måske ikke overraskende gennemsigtig. Derfor vil træets egne aftegninger fremstå tydelige og intakte. Transparent træbeskyttelse egner sig bedst til lodrette flader. Du kan få træbeskyttelsen som næsten helt klar, hvis du vil bevare træets egen farve, eller du kan få noget med mere farvepigment. Du bør dog holde dig fra den helt klare uden pigmentet, for den har svært ved at tåle solen.

Dækkende træbeskyttelse er den type, der minder mere om decideret maling. Det er en god idé, hvis du vil have et resultat, der holder længe. Jo mindre, du kan se af træets naturlige farver og aftegninger, desto bedre er træet beskyttet. Halvdækkende er en mellemting mellem de to ovenstående typer.

Dit træværk kan stå flot i mange år frem, hvis blot du plejer det regelmæssigt.

Dit træværk kan stå flot i mange år frem, hvis blot du plejer det regelmæssigt.

 

Træolie

Hvis det er havemøblerne eller terrassedækket, der skal have en omgang, kan du overveje en god træolie. Træolie er en god løsning, hvis du vil værne om træværkets oprindelige farve og udtryk, men det er noget, som kræver en årlig omgang. Der findes olier, der er udviklet til særlige træsorter, og det giver god mening at male dit teaktræ i teak-olie. Du bør også her tænke på pigmentet i olien, for det er stadig med til at beskytte mod solens UV-stråler.

 

Hvordan påfører jeg træbeskyttelsen?

Når malingen er valgt, og dit træværk er klar til kamp, er det sådan set bare at sætte i gang. Det kan godt svare sig at investere i en god, ikke-dryppende pensel

Hvis dit træværk er stort eller kringlet, og du hader at male, kan du overveje at investere i en sprøjtepistol.

 

Var denne artikel behjælpelig?

Tak! Vi er glade for du synes godt om det

Tak! Vi arbejder på at forbedre indholdet

Tak for din feedback!

Få del i nyheder, tilbud og konkurrencer

Tilmeld dig nyhedsbrevet og deltag hver måned i konkurrencen om et gavekort på 1.000 kr.