Fiks dit løbende toilet


Hvorfor løber mit toilet?

Det er træls med et løbende toilet. Det larmer og trækker kalk ned i kummen, og hvis det står helt skidt til, kan du have svært ved at skylle stort, når du har allermest brug for det. Så er vi slet ikke kommet ind på det store spild af penge og ressourcer, et løbende latrin er skyld i.

VVS'eren fra før har sandsynligvis ret i, at dit toilet løber på grund af en utæt pakning. Men hvad er en pakning, og hvorfor er den nu utæt?

Pakningen er kort fortalt dét, der får to dele til at slutte tæt. Pakningerne i dit toilet er lavet af gummi, og med tiden bliver det gummi slidt. Det kan blive hårdt og dermed miste fleksibilitet, og så har vi balladen. For så slutter dine pakninger ikke længere tæt, og så kan du se og høre din formue blive skyllet ud i - ja, toilettet.
Det kan også ske, at det er kalk, der er synderen i cisternen.

Det er to steder, der oftest får dit toilet til at løbe. Dér, hvor vandet kommer ind i cisternen, og dér, hvor det løber ud igen. Du kan finde ud af, hvor synderen sidder ved at lukke for vandtilførslen. Hvis toilettet stadig løber, er det udløbsventilen, den er gal med.

Nå ja, det kan naturligvis også være, at hele dit toilet er kalket godt og grundigt til.

"Det er en utæt pakning. Det er det altid," siger VVS'eren og fortsætter: "Jeg har desværre ingen pakninger med i bilen, så jeg må lige køre efter én."

Således bliver et ukompliceret indgreb og en reservedel på størrelse med en køkken-elastik ofte til en regning på flere tusinde kroner. Men det behøver hverken at være dyrt eller svært at fikse dit toilet - du skal bare lige vide, hvordan du gør.

Nogle gange kan du se og høre, at toilettet løber. Andre gange må du tjekke efter. Uanset hvad er det en god idé at fikse dit løbende toilet, for det er både dyrt og skidt for toilettet.

Sådan fikser du det (trin for trin-guide)


Vi tager her i guiden udgangspunkt i Ifö Cera, da det er Danmarks mest solgte toilet - og det første med to-delt skyl. Princippet er dog det samme i alle cisterner, hvor vand kommer ind, og vand løber ud.

Delene og adgangen - især med indbygningstoiletter - kan være lidt anderledes, men med lidt omtanke kan du nok godt identificere mekanikken, uanset om der står Ifö, Geberit eller Gustavsberg på toilettet.

  1. Start med at lukke for vandet. Hanen sidder typisk på væggen bag toilettet, og når du har lukket for vandet, kan du se, om toilettet stadig løber. Det kan du bruge til din diagnose.
  2. Nu skal låget af. Først fjerner du skyl-knappen, og det gør du ved at skylle ud og stikke en tynd skruetrækker ind under knappens modsatte side. Så løfter du knappen op - og vær forsigtig, da den er bygget af plastik. Under knappen sidder en møtrik, du skal skrue af. Herefter kan du løfte plastikskålen af ved først at løsne låsemekanismen med de to små plastiklåse i bunden. Op med plastikskålen og af med låget. 

Er det vandtilførslen, der driller, skal du følge nedenstående anvisninger:


  1. Løsn vippearmen forsigtigt fra flyderen, og skub den nedad. Så skulle du gerne kunne få det lille gule eller blå ventilstempel ud. Tjek ventilstemplet, og se, om der sidder kalk og småsten på det, eller om gummiet er blevet mørt. Hvis det bare er beskidt eller tilkalket, kan du nemt rense det. Alternativt må du have et nyt.
  2. Tænd forsigtigt for vandtilførslen til toilettet, og lad vippearmen skylle for rester af kalk og småsten. Sluk for vandet, og montér det rengjorte eller nye ventilstempel. Saml sagerne igen, nyd dit velfungerende toilet.

Relaterede produkter

Er det bundventilen, der driller, skal du gøre følgende:


  1. Hvis dit toilet stadig løber, når du har lukket for vandet, er det som sagt bundventilen, der er synderen. Det er heldigvis til at fikse, og du skal starte med at løsne bundventilen fra toilettets andre dele. Det gør du ved forsigtigt at banke den løs fra dér, hvor den sidder fast. Hiv nu bundventilen op, og fjern forsigtigt den gamle bundpakning.
  2. Sæt en ny pakning på. Nu skal du have sat det ordentligt sammen igen, og det gør du ved at sørge for, at krydset i bundventilen passer med krydset i bunden af cisternen. Sæt bundventilen fast igen, og saml resten af toilettet. Et voilà, et fint, velfungerende toilet.
"Hvis det er bundventilen, der skal op, kan du løsne den forsigtigt med en flad skruetrækker."

Er din cisterne tilkalket, skal du gøre følgende:


Nogle gange kan der være så meget kalk i cisternen, at din ventilarm og flyder kan have svært ved at bevæge sig. Dette kan også være årsagen til, at dit toilet løber - og uanset hvad gør det i hvert fald ingen skade at afkalke toilettet, hvis det trænger. Jo hårdere dit drikkevand er, desto mere bør du have øje på, om din cisterne er tilkalket. Du kan se hårdheden af drikkevandet i din kommune på dette kort.

Du kan holde kalken lidt i skak ved at tilføre cisternen lidt citronsyre fra tid til anden, gerne natten over, så citronsyren har tid til at virke. Står det helt skidt med tilkalkningen, kan du tage delene op og fjerne kalk på stumperne enkeltvis. Det kan du gøre med hænderne. Tag eventuelt billeder, så du kan samle mekanismen igen.

Bor du i et område med meget hårdt vand, kan du overveje, om du bør investere i et blødgøringsanlæg. Anlægget monteres lige efter vandmåleren, og så har du ellers dejligt, blødt vand i hele huset. Et blødgøringsanlæg virker måske som en stor investering, men det kan godt tjene sig hjem på den lange bane, da du forlænger levetiden på dine andre apparater, som undgår det hårde slid, en tilkalkning giver.
Du slipper også for en del kemikalier i husstanden, da hverken bliver brug for kalkfjerner eller skyllemiddel fremover.

Genfind glansen i kummen


Et løbende toilet er ofte ensbetydende med en tilkalket kumme, og det kan være svært at komme til livs. Der findes naturligvis en masse dejlige cocktails af kemikalier, der kan hjælpe dig af med de trælse belægninger, men du kan også forsøge dig med en skurestick, som hurtigt, nemt og naturligt får bugt med de trælse belægninger.

Andre guides

 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto