Byg dine egne plantekasser i træ

Tid brugt i haven er for det meste tid givet godt ud. Det er nemlig salve for sjælen at bevæge sig rundt på matriklen - som en anden guddom - og dyrke eller slukke liv efter forgodtbefindende. For andre er det måske i højere grad den friske luft og nærhed til naturen, der trækker. For nogle er haven stor og ambitionsniveauet tårnhøjt, mens andre døjer med det stik modsatte. Samtlige typer burde dog kunne finde fælles fodslag i glæden ved en god plantekasse, og det kunne være, du skulle bygge dig én.
En plantekasse kan gøre underværker for indretningen i hjemmet, på terrassen og i haven. Har du mod på det, er det ikke svært at bygge en god plantekasse i træ selv.

Hvad er en plantekasse?


En plantekasse finder du i grænselandet mellem krukker og højbede, og det kan være alt fra en blomsterkumme til et mindre bed. Plantekasser kan fås i alle mulige størrelser, former og materialer, de bliver flittigt brugt til både blomster, buske, grønt og urter. Nogle er på hjul, nogle har ingen bund, mens andre er til indendørs brug.
Der er altså, med andre ord, mange slags blomsterkasser. Køber du en færdig plantekasse, kan du lade smag, behag og behov diktere dit valg. Her er eksotiske materialer som gips, plastik og flamingo også i spil, mens der er lidt begrænsninger på udvalget, hvis du vil bygge selv.
Træ er stadig det mest populære materialevalg, som også er gør det selv-venligt. Beton er efterhånden blevet et materiale, kreative folk selv kaster sig over derude på matriklerne, mens et materiale som stål nok stadig mest er forbeholdt folk, der har forstand på den slags. Cortenstål, der er kendetegnet ved sin rustrøde patinering, er blevet meget populær i de senere år, og du kan da heldigvis beklæde, skrue og bukke dig til et nydeligt resultat, selvom du ikke kan svejse.
plantekasse, bygselv plantekasseplantekasse, bygselv plantekasse

Hvad har en plantekasse i træ af fordele og ulemper?
 

Plantekasser i træ har mange fordele og et par ulemper.
Plantekasser er en smuk måde at dyrke blomster, buske og urter på. Det er nemt at bruge kasserne aktivt i din indretning både inde og ude, og det er oplagt at bruge dem til at skabe små rum. Får du en kumme med espalier, kan du virkelig bruge den til at skabe stemning og intimitet på terrassen.
Plantekassen, hvis den da er udstyret med en bund, er også en fleksibel måde at have bed på, hvor du kan flytte kassen rundt efter behov og årstid. Har du hjul på din løsning, bliver det endda endnu nemmere.
Og apropos nemt, så er det en bekvem måde at holde bed på, for en plantekasse er nem at luge i, ligesom du slipper for, at græsplænen møver sig ind. Sejlivede urter og blomster sniger sig heller ikke ud.
Der er da også ulemper ved plantekasserne, og blandt andet skal du indstille dig på, at jorden med tiden bliver udpint. Det betyder, at der skal skiftes jord eller tilsættes næring med mellemrum, hvis du har flerårige planter i bedet.
Ligesom med krukker og højbede står du også i den situation, og jorden bliver opvarmet fra siderne også. Det betyder både tidligere vækst - og at jorden tørrer nemmere ud. Derfor skal en plantekasse vandes hyppigt i sommervarmen, hvis de arme planter skal have en chance.

Relaterede produkter

Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg bygger plantekasser i træ?


Hav omgivelserne for øje, når du når frem til din kassestørrelse. Det nytter ikke meget med en smuk terrasse, hvis du ikke har plads til at sidde på den for din plantekasse, ligesom en lille plantekasse på en stor terrasse nærmest virker ynkelig. Den skal være lige præcis tilpas.
Overvej, om din plantekasse skal have hjul under sig. Det gør den naturligvis let at flytte rundt på, mens det måske ikke ligefrem pynter på projektet. Sætter du hjul på, er det vigtigt, at du holder lidt øje med, hvad de kan tåle af vægt.
Du bør også tænke over, hvor langt et liv, du ønsker for din plantekasse. Forpligter du dig på planter med mange års levetid, bør du også vælge materialer, der afspejler dette. Vælg imprægneret træ eller kompositmaterialer, hvis det skal holde i årtier, og lav gerne konstruktionen, så kassen ikke får jordkontakt. Både udefra og indefra.

Sådan bygger du en god plantekasse i træ


Der er naturligvis lige så mange måder at bygge plantekasser på, som der findes - ja. plantekasser. Der er dog nogle ting, du bør have med i overvejelserne, uanset hvad du vælger.

Det er en god idé at overveje at 'fore' kassen med eksempelvis en murerbalje, så der ikke er direkte kontakt mellem træ og jord. Dette er også vigtigt, hvis du vælger trykimprægneret træ, og du har ambitioner om at spise planter fra kassen. Lad gerne murerbaljen, eller baljerne, definere størrelsen på din kasse.

Forer du kassen med murerbalje eller lignende, er det vigtigt, at du får lavet et dræn i bunden, så overskydende vand kan løbe ud. Ellers risikerer du, at planterne drukner i våde perioder. Det kan til gengæld hurtigt blive noget svineri, hvis overskudsvandet trækker sand og jord med ud på din fine terrasse, og det kan du undgå, hvis du har et lag fiberdug i bunden. Det tillader vandet at passere, mens jorden bliver holdt i skak.

Du bør også bygge din plantekasse, så der ikke rigtigt er vandrette flader på træet. Der bør naturligvis være vandrette linjer i din konstruktion, men du kan med fordel forsyne de vandrette træflader med lidt en anelse hældning, så vandet kan løbe af.

Giv gerne din plantekasse i træ en god overfladebehandling, så den får en chance for at overleve den barske tilværelse på din matrikel. En mørk, heldækkende træbeskyttelse holder længere end en transparent ditto, men det er heldigvis en overkommelig opgave at male en mindre balje fra tid til anden.

Andre guides

 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto