Dampspærre eller dét, der er værre

Dampspærre | Beskyt træværk og isolering mod farlig kondens | BAUHAUS

En god dampspærre er én, du aldrig har skænket en tanke. Det er først, når nogen med barkede næver og overalls nævner din dampspærre, du bør få sved på panden. Det er nemlig en uhyre vigtig komponent i dit hus', dit eget og din pengepungs velvære.

 

Hvad er en dampspærre?

En dampspærre er kort sagt en presenning, der sørger for, din fugtige ånde ikke får træværket i dit hus til at rådne. Lidt længere fortalt er en dampspærre en membran, der lægges dér, hvor udeluft og indeluft mødes, så fugt og kondens ikke går i konstruktionen på dit hus. En dampmembran sidder som tommelfingerregel de steder, hvor der er træ og isolering, og det er typisk i lette ydervægge, mod tag og mod uisolerede lofter.

Damspærren gjorde sit indtog for 50 år siden og fik sin udbredelse i 1980'erne. Siden er løsningen blevet mere og mere anvendt, og det skyldes, at vores boliger bliver tættere og bedre isoleret. I de gode, gamle og fodkolde dage havde den varme luft nemlig mange veje ud af huset via utætheder og den slags, men i moderne huse er det altså vigtigt at skåne isolering og træværk mod kondens.

En tung væg af murværk behøver ingen dampafskærmning, da den kan optage og afgive fugt uden de store vanskeligheder.

Dampspærren er typisk en plastikmembran, som beskytter isolering og træværk mod fugt, råd og skimmel. Det er vigtigt, at den er helt tæt og korrekt monteret.

 

Hvad gør den godt for?

En dampspærre er helt essentiel i forhold til, at konstruktionen i dit hus forbliver tør - og dermed sundt og rask. Luften i dit dejligt varme hus indeholder en masse fugt. Du trækker vejret, bader, laver mad, vander blomster og tørrer tøj, og noget af alt det det vand bliver til damp, som sætter sig i luften.

Varm luft kan indeholde langt mere vand end kold luft - det er blandt andet derfor, at dugen falder om aftenen, og det samme ville ske, hvis din varme luft kunne komme ud på dit kolde loft. Så ville luften køles ned, og dampen ville blive til kondens - og det ville give grobund for skimmel, råd og svampeangreb.

 

Hvilke typer findes der?

Det mest almindelige valg som dampspærre er en plastikmembran i polyethylen, som for det meste er 0,2 millimeter tyk. Den kan fås tykkere, og den kan fås tyndere - du kan endda få den med armering, så den kan trædes på. En plastmembran er typisk relativt nem at arbejde med, hvis du sammenligner med de andre materialer, og den kan tåle at blive trukket lidt i.

En anden løsning er alukraft, som typisk består af alufolie limet på noget pap. Den er sjælden, da den er lidt vanskelig at arbejde med. Den får nemlig nemt flænger, da pappet ikke har plastikkens fleksibilitet. Der findes også andre løsninger, men det primært plastikløsningen, der bruges i dag.

En dampspærre skal placeres mod kolde lofter og lette ydervægge, og den skal altid sidde på den varme side.

 

Har mit hus dampspærre?

Du kan ikke med det blotte øje se, om dit hus har en dampspærre. Det er ikke sikkert, dit hus har en én, men der er god sandsynlighed for det. Er dit hus gammelt, som i over 50 år, er det nok ikke født med dampmembran, men rigtig mange huse har fået én installeret i forbindelse med noget efterisolering.

Du kan eventuelt kigge lidt ned i isoleringen på loftet og se, om du støder på en membran. Du bør naturligvis være ekstremt forsigtig, hvis du begiver dig ud i det.

 

Skal man ha' en dampspærre?

Hvis du isolerer med 200 millimeter, bør du have en dampspærre. Sådan lyder tommelfingerreglen. Hvis der er tale om en kolonihave eller et sommerhus, kan det være en anden sag, for hvis huset står uopvarmet vinteren over, kan en dampmembran give fugtproblemer. Huset kan nemlig risikere at være koldere end luften udenfor - og dermed vil dampspærren sidde på den forkerte side af isoleringen.

 

Hvor skal den sidde?

Du vil sandsynligvis støde på en dampspærre de steder, hvor der er isolering og træværk. Det er typisk i forbindelse med efterisolering af loftet, taget, skråvægge og indervægge, du skal tage stilling til din dampløsning.

En dampspærre skal altid sidde på den varme side af isoleringen, da det er her, den forhindrer den varme luft i at sive ud. Du må gerne sætte spærren en tredjedel inde i isoleringen, da den her er en anelse mere beskyttet mod søm og skruer. To tredjedele af isoleringen er nemlig nok til at forhindre den nedkøling, som får luften til at smide sit vandindhold.

 

"Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er, at dampspærren monteres korrekt. Der må ikke være den mindste revne eller sprække, hvis den skal virke ordentligt."

 

Hvordan sættes den op?

Indledningsvist skal det siges, at du ikke bør give dig i kast med at sætte dampmembraner op selv, med mindre du har 100 procent tiltro til egne evner. For at en dampspærre skal have effekt, skal den nemlig være monteret 100 procent korrekt.

Faktisk kan en dårligt installeret løsning gøre betydeligt mere skade end gavn. Du skal heller ikke regne med hjælp fra forsikringsselskabet, hvis dit gør-det-selv-projekt om nogle år viser sig at være klamphuggeri. Der er nemlig sjældent dækning, hvis skader skyldes fejlmontering.

Det vigtigste, når du (tappert) alligevel selv sætter din dampspærre op, er, at den helt tæt. Der må ikke være det mindste hul eller den mindste revne, og du skal bruge armerede manchetter rundt om rørføringer og den slags. De fleste bruger clips, tape og folieklæb, når membranen skal monteres og forsegles, og du må gerne bruge rigeligt af det.

 

Hvad skal du være opmærksom på?

Du skal, som tidligere nævnt, tænke dig rigtig godt om, inden du går i gang med dampspærren på egen hånd. Gør du det alligevel, er der nogle ting, du skal være opmærksom på. Din løsning skal først og fremmest være tæt og korrekt placeret. Ellers kan det have meget alvorlige konsekvenser.

Derudover må du aldrig have to dampspærrer i samme væg. Så kan du risikere, at du spærrer fugten inde med alvorlige følger. Derfor kan du kommer ud i situationer, hvor du er nødt til at fjerne den gamle membran, hvis du skal efterisolere. Du skal også være opmærksom i vådrum, hvor vådrumsmembran også typisk vil fungere mod damp - og derfor ikke skal have en yderligere foranstaltning.

FÅ NYHEDER

Tilmeld dig nyhedsbrevet og deltag hver måned i lodtrækningen om et gavekort på 1.000 kr. 

NYHEDER I DIN INDBAKKE

Tilmeld dig nyhedsbrevet og deltag hver måned i lodtrækningen om et gavekort på 1.000 kr.