Viden: Pudsning af din væg


Mens mange ejendomsmæglere og bloggere taler henført om New Yorker-stil med blottet murværk, lever mange i en virkelighed af parcelhuse fra 1970'erne, hvor der nærmere er tale Herning-stil med en gulmuret endevæg i stuen, der hverken er hipt patineret eller 'instagrammable'.
Den blanke murstensvæg gør måske stuen mørkere, den gør livet hårdt for placeringen af din fladskærm, og den er måske i bund og grund for excentrisk til dig. Måske er det på tide at pudse væggen op.

Hvad vil det sige at pudse en indvendig væg op?


Når du pudser en væg op, trækker du et lag mørtel på og skjuler hermed mursten og fuger. Sandsynligvis, for du kan også vælge at give væggen en omgang tyndpuds, så du stadig kan fornemme stenene og fugerne bagved. Det minder meget om resultaterne ved vandskuring, som du kan læse mere om her.

Hvad er der af fordele og ulemper?


Fordelene ved at pudse en væg op er udelukkende kosmetiske, og den største er naturligvis, at du slipper for at kigge på det blanke murværk. En pudset, og måske endda malet, væg er betydeligt nemmere at have med at gøre, når du skal indrette stuen, ligesom borehuller og småskader er betydeligt nemmere at reparere, uden det kan ses.

Ulemperne ved at pudse muren op er, at du sandsynligvis ikke slipper for at skulle rende og reparere på væggen fra tid til anden, da puds har en kedelig tendens til at slå revner med tiden. Er arbejdet dårligt udført, kan du også risikere, at pudset kommer til at sidde løst og falde ned.

Overvej for guds skyld, om det er nu er det rigtige valg. En blank murstensvæg er altså - alt andet lige - stemningsskabende og måske et unikt kendetegn for de år, huset blev opført. Der er sandsynligvis tale om de gale, glade 70'ere, og vi er efterhånden ved at nærme os en tid, hvor vi både kan omfavne deres stilvalg og stadig bevare omgivelsernes respekt.

Relaterede produkter

Sådan pudser du din væg op


Start med at gøre væggen klar. Borehuller fyldes op, småskader repareres, og væggen vaskes ned med grundrens.

Dine fuger skal være parallelle med stenene, og det er de sandsynligvis ikke, hvis der er tale om en bar væg fra de glade 70'ere, hvor man foretrak fugerne lidt baggrunden. Det er naturligvis et vældigt bøvl at rette op på, men ingen har sagt, det skal være nemt.

Den nye mørtel skal hæfte på stenene og ikke den gamle mørtel, så du skal nok kradse lidt gamle fuger ud. Det kan godt svare sig at få fat på en vinkelsliber med fugefræser, for det er et enormt arbejde at skulle udføre med håndkraft. Fræs cirka tre centimeter ind, så der er plads til, at den nye mørtel kan hæfte.

Der er sandsynligvis tale om, at din gamle mørtel er cement- eller KC-mørtel, hvis det er fra 1970'erne, mens der nok er tale om kalkmørtel, hvis huset er fra før Anden Verdenskrig. Det er ret vigtigt, du vælger en mørtel, der passer til den gamle, og du kan blive lidt klogere på mørtlen her. Spørg altid en kyndig til råds, hvis du er i tvivl.

Arbejd med mindre arealer og mørtelmængder af gangen, så det ikke tørrer for hurtigt for dig. Fugt dine gamle fuger, så de ikke suger så kraftigt, og bland din mørtel efter forskrifterne. Lad mørtlen hvile et kvarters tid, og så er du klar til at gå i gang.

Tag noget mørtel på et murerbræt, og brug en fugeske til at fylde fugerne godt op. De skal være fyldt helt ud, og du må gerne lægge lidt kræfter i, når du fylder dem op. Når fugerne er fingertørre, skal de presses og lukkes af, og her kan du med fordel bruge et fugepressejern eller lignende.

Nå, nu er vi langt om længe klar til at pudse væggen op, når fugerne altså er fine og tørre. Så skal væggen lige fugtes igen, så den ikke suger for meget.

Nu kan vi gå to veje; den nemme og den klassiske. Hvis vi tager den nemme først, kan du benytte dig af Skalflex Multipuds, der udmærker sig ved hæfte rigtig godt på det meste. Det er et taknemmeligt produkt til gør-det-selv-folket, og det er værd at overveje, hvis dine sten er meget glatte. Andre former for hæftemørtel kan naturligvis også bruges, og du bør altid følge anvisningerne på produktet.

Alternativt blander du selv din mørtel som vor bedstefar gjorde det. Først laver du en tynd omgang til grundingslaget. Det skal du faktisk kaste på med en murerske. Brug en hurtig og halvhård håndledsbevægelse, og fordel din grundingsmørtel, så det sidder i et lag på cirka 3 millimeter. Bruger du hæftemørtel, kan du trække dit lag på med et bræt.

Når din væg har tørret et døgns tid, er den klar til det tykke lag. Du kan med fordel opsætte nogle 'ledere' på væggen inden. Det er nogle lodrette lister i en centimeters tykkelse, du kan rette muren ind efter. Sæt dem med maksimalt to meters mellemrum, og flyt dem hen ad vejen.

Træk mørtlen på i et lag på en centimeter med et murerbræt og en murerske. Kør en retteskinne op langs dine ledere for at afrette væggen. Buler den indad, giver du den lidt mere mørtel. Træk retteskinne op langs lederne igen.
Når du fjerner skinnerne, fylder du hullerne ud. Nu skulle væggen gerne være nogenlunde plan, og så lader du den tørre, til den er fingertør. Det vil sige, at den er fugtig, men at din finger ikke sætter aftryk.

Giv væggen en tur med filtsebrættet, så den bliver pæn og plan. Du kan i princippet stoppe her, hvis du gerne vil have et lidt groft resultat. Du kan også give væggen en tredje gang puds. Et lag finpuds, om du vil. Det gøre du med en finpuds-mørtel, som du faktisk også kan få indfarvet, hvis du er til dén slags. Det gamle lag skal dog lige have en 3-5 døgns tørring, inden du går i gang med næste. Det sidste lag skal være meget tyndt, og også her laver du en flot finish med dit filtsebræt.

Andre guides

 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto