Filter
Viser 86 produkter
Page
  1. FRESH
    Fresh friskluftventil TL100DE Ø105 mm
    549,95 kr.
  2. PANASONIC
    Panasonic varmepumpe Split CZ25WKE luft/luft
    6.951,00 kr.
  3. FRESH
    Pax Viaduct kanalventilator Ø100 mm
    489,95 kr.
  4. FRESH
    Fresh standardfilter F90
    109,95 kr.
  5. Sensibo
    Sensibo Air controller
    799,95 kr.
  6. FRESH
    Fresh ventil indvendig murgennemføringskit TL-DE Ø98/100
    364,95 kr.
  7. PANASONIC
    Panasonic varmepumpe Split NZ25YKE luft/luft
    8.611,00 kr.
  8. PLUS
    Plus varmepumpeskjuler trykimprægneret 116x78x56 cm
    953,95 kr.
  9. Sensibo
    Sensibo wi-fi styreenhed Sky til varmepumpe/klimaanlæg grå/sort
    699,95 kr.
  10. BOSCH
    Bosch varmepumpe Climate 3000i 3,5 kW luft/luft
    6.699,00 kr.
  11. PANASONIC
    Panasonic WiFi enhed CZ-TACG1 til varmepumper
    1.072,00 kr.
  12. PANASONIC
    Panasonic varmepumpe Split HZ25XKE luft/luft
    12.219,00 kr.
  13. Vind Scandinavia
    Vind Scandinavia varmepumpe Caeli C-20 luft/luft
    4.000,00 kr.
    Kampagneprisen er gyldig til og med 23 marts
    Spar: 1.279,00 kr. Normalpris: 5.279,00 kr.
  14. PANASONIC
    Panasonic varmepumpe luft/vand Aquarea Monoblok WH-MXC16J9E8
    59.525,00 kr.
  15. PANASONIC
    Panasonic varmepumpe Split VZ9SKE
    19.375,00 kr.
  16. PANASONIC
    Panasonic varmepumpe Split CZ35WKE luft/luft
    8.089,00 kr.
  17. Superroof
    Superroof varmepumpeskjuler Maggie hvid
    1.619,00 kr.
  18. PANASONIC
    Panasonic varmepumpe luft/vand Monoblock WH-MDC07J3E5 L/V
    30.137,00 kr.
  19. PANASONIC
    Panasonic varmepumpe luft/vand Aquarea Monoblok WH-MXC09J3E8
    43.123,00 kr.
  20. PANASONIC
    Panasonic varmepumpe Split HZ35XKE luft/luft
    12.839,00 kr.
  21. PANASONIC
    Panasonic varmepumpe luft/vand Monoblock WH-MDC05J3E5 L/V
    28.702,00 kr.
  22. QLIMA
    Qlima rørsæt SPS 1 t/varmepumpe
    413,95 kr.
  23. PANASONIC
    Panasonic varmepumpe Split gulvmodel Z25
    12.209,00 kr.
  24. Gummi konsol 600 Brooklyn base
    399,95 kr.
  25. Vind Scandinavia
    Vind Scandinavia varmepumpe Caeli C-25 luft/luft
    5.799,00 kr.
  26. PANASONIC
    Panasonic varmepumpe Split gulvmodel Z35
    14.299,00 kr.
  27. FRESH
    Fresh murventil FX 10 stk
    229,95 kr.
  28. PANASONIC
    Panasonic varmepumpe Split NZ25VKE
    9.099,00 kr.
  29. Sensibo
    Sensibo Air controller og bevægelsessensor
    999,95 kr.
  30. PANASONIC
    Panasonic varmepumpe luft/vand Monoblock WH-MXC12J9E8
    49.208,00 kr.
  31. Sensibo
    Sensibo Pure luftrenser
    1.199,00 kr.
  32. PANASONIC
    Panasonic Nordic Tank PAW-TD20B8E3-2
    28.499,00 kr.
  33. BOSCH
    Bosch varmepumpe Climate 3000i 5,3 kW luft/luft
    9.449,00 kr.
  34. PANASONIC
    Panasonic varmepumpe Split NZ50YKE luft/luft
    16.796,00 kr.
  35. QLIMA
    QLIMA VÆGBESLAG TIL VARMEPUMPE
    399,95 kr.

Varmepumper

Hvorfor vælge en varmepumpe?

Varmepumper er en væsentlig mere effektiv måde at opvarme boligen på i forhold til el-varme. En god varmepumpe kan nemlig afgive 4 til 5 gange så meget energi, som du tilfører. Det kan den, fordi den udnytter varmen i udeluften til at opvarme boligen med. Øverst på siden finder du vores store udvalg i luft-til-luft varmepumper, og i teksten herunder kan du læse mere om varmepumper, og hvordan de på det nærmeste ganger varmen i udeluften op til varme indendørs.

En varmepumpe er en bedre økonomisk løsning til opvarmning af din bolig, enkeltrum i boligen eller for eksempel sommerhuset i forhold til elvarme. Det skyldes, at varmepumpen afgiver mere varme end den mængde strøm, du tilfører til den – faktisk helt op til 5 gange så meget, hvis du har valgt en moderne og meget energieffektiv varmepumpe.

Varmepumpen er dog lidt mere besværlig at sætte op end el-radiatorer. Hvor el-radiatoren bare kan stilles op og tilsluttes strøm, kræver varmepumpen, at du opsætter en del af varmepumpen udendørs og en del af den indendørs. Det betyder samtidig, at du er nødt til at føre slangerne fra udedelen ind gennem muren til indedelen af varmepumpen indenfor, ligesom en autoriseret kølemontør skal stå for tilslutningen.

Besværet tjener sig dog hurtigt ind igen i form af en væsentligt billigere elregning i forhold til, hvis du anvendte elvarme i stedet for varmepumpen.

Hvordan virker en varmepumpe?

En varmepumpe består som allerede nævnt af to dele – en indedel, som står indendørs i boligen, og en udedel, der står udendørs. Fra udedelen pumpes varme fra udeluften ind i huset gennem en særlig proces, der bedst kan beskrives ved, at varmepumpen så at sige ganger varmen i udendørsluften op. Selvom temperaturen udendørs er væsentlig lavere end indenfor, kan varmepumpen hente varmen ud af udendørsluften og omdanne det til markant højere varme.

Det foregår ved, at der pumpes et kølemiddel, med et lavt kogepunkt på typisk minus 20 grader, rundt i varmepumpens kredsløb. Når det kommer udenfor i varmepumpens udedel, begynder det at koge – selv ved temperaturer under frysepunktet. Derved fordamper det.

Den fordampede kølevæske ledes så ind i indedelen af varmepumpen gennem en kompressor, der øger trykket. Det får temperaturen til at stige så meget, at den resulterende varme kan opvarme enten den luft, der blæses ind i boligen via indedelen (luft-til-luft varmepumper) eller vandet i boligens varmtvandsbeholder eller centralvarmeanlæg (luft-til-vand varmepumper.

Under varmeafgivelsen afkøles kølevæsken, så den atter kondenseres og bliver til væske. Derefter kan den pumpes ud i udeenheden igen og processen kan starte forfra. Dermed skaber varmepumpen en cirkulærproces, der i praksis både er billigere og mere bæredygtig end el-varme og opvarmningsformer, der anvender fossile brændstoffer, som løbende koster penge at erstatte samt har en højere CO2-udledning.

Samme princip anvendes også i for eksempel jordvarme og er den omvendte proces af, hvad der anvendes i en aircondition til at køle luften ned, samt til at køle madvarerne ned i et køleskab eller en fryser.

Varmepumper med fjernbetjening – perfekte til sommerhuset

En varmepumpe med fjernbetjening er den perfekte løsning til for eksempel sommerhuset. Fjernbetjeningen gør det muligt at ringe til varmepumpen og tænde for varmen eller – på nyere modeller – fjernstyre varmepumpen via internettet eller ved hjælp af en app.

Derved kan du tænde for varmepumpen i så tilpas god tid, at der er varmt i sommerhuset, når I kommer frem. De fleste modeller med fjernbetjening har også mulighed for at tænde og slukke varmepumpen efter et fast tidsskema, eller anvende varmepumpen som frostsikring. Derved kan du nemt og bekvemt vedligeholde dit sommerhus i de kolde, frostramte vinterperioder uden at forlade dit eget hjem.

Du kan blandt andet også vælge at bruge Philips Hue eller et andet strømstyringssystem til at fjernstyre varmepumpen med. Det foregår ganske simpelt ved, at systemet tænder og slukker for varmepumpen på kontakten. Det giver dig de samme muligheder, du får med en varmepumpe med indbygget fjernbetjening.

Med Philips Hue får du derudover også mulighed for at styre alt andet belysning og el i boligen. Derved kan du for eksempel simulere, at der bor nogen i sommerhuset, selvom I ikke er der. Dette kan have en forebyggende effekt på potentielle indbrudstyve og give dig ro i sindet, når der kan gå længere perioder imellem, du får anvendt dit sommerhus.

Fremtidssikker og miljøvenlig opvarmning

Udover de ovenstående, fremhævede kvaliteter har både luft-til-luft og luft-til-vand varmepumper mange yderligere fordele, der blandt andet kan findes i deres miljøvenlige og billige drift. Selvom selve varmepumpen kan være en umiddelbart dyr investering, tjener den hurtigt sig selv ind igen med sit minimale strømforbrug og effektive varmedannelse, der er markant billigere i drift end andre gængse former for opvarmning.

Med en varmepumpe får du en fremtidssikret og grøn opvarmningsform, som derudover også vil fungere som et CO2-neutralt alternativ til den miljøbevidste forbruger, når landets energiudbydere en dag genererer strøm udelukkende baseret på vedvarende og bæredygtige energikilder. Indtil den dag kommer, har du stadig en energieffektiv varmepumpe med minimale varme- og driftsomkostninger, hvilket du vil kunne se og mærke på dit årlige energiforbrug.

Alt efter størrelsen på boligen, du installerer varmepumpen i, er det måske ikke muligt at anvende den som den primære opvarmningsform. I luft-til-luft varmepumpens tilfælde skal indedelen installeres i hjemmets største rum for at have den bedste effekt, men er samtidig den eneste kilde, hvorfra varmen bliver fordelt. Af den grund kan indedelen alene have svært ved at varme en stor bolig med flere, mindre værelser op, da den ikke altid kan nå ud i de fjerneste afkroge og hjørner.

Derfor er en luft-til-luft varmepumpe optimalt anvendt som supplerende varme til større helårsboliger eller som den primære varmekilde i mindre boliger, sommerhuse, kolonihavehuse og lignende. Sådan kan du bedst muligt nyde godt af dens pris- og klimavenlige gevinster. Dertil er du også sikret et godt indeklima, da varmepumpen har et indbygget støvfilter, hvilket gør den særligt velegnet i hjem med allergikere og andre, som generelt er overfølsomme overfor støv.

Vil du gerne have en varmepumpe, der, udover generel opvarmning, også kan sikre dig varmt brugsvand, kan du overveje en luft-til-vand varmepumpe. Modsat en luft-til-luft varmepumpe er det mere omfattende at installere luft-til-vand, men når det først er oppe at køre, kan du bruge det til at opvarme brugsvandet i blandt andet radiatorer, gulvvarme og varmtvandsbeholdere.

En luft-til-vand varmepumpes indedel består af et digitalt fyr, der er samlingspunktet for og hvor dit hjems vandbårne opvarmningssystemer tilkobles. Indedelen installeres som oftest i bryggerset eller kælderen, hvor den er lettilgængelig, men ikke tager plads i gængse opholdsrum, da den automatisk pumper og fordeler vandet ud i boligens vandbårne varmeelementer, når den først er sat op og indstillet til dine varmepræferencer.

Få energitilskud til din nye varmepumpe

Vælger du at installere en varmepumpe i stedet for en anden eksisterende varmekilde – eksempelvis elvarme – kan du få et kontant tilskud på op til 3.200 kroner for luft-til-luft varmepumper i helårsbeboelser og op til 750 kroner i sommerhuse. Hvor stort et tilskud du kan opnå, afhænger af, hvilken energikilde du skifter fra, og hvor effektiv varmepumpen er. Skifter du fra elvarme bliver beregningsgrundlaget for energitilskuddet størst.

Du skal dog huske at ansøge om tilskuddet, før du bestiller varmepumpen. Ved ansøgningen skal du angive mærke og model på den varmepumpe, du påtænker at købe, da tilskuddet som allerede nævnt også afhænger af varmepumpens effektivitet. Samtidig er tilskuddet betinget af varmepumpens energimærkning og at varmepumpen er opsat af en autoriseret kølemontør.

Når varmepumpen er opsat, skal du fremsende fakturaen som dokumentation for, at varmepumpen er opsat korrekt. Har du købt varmepumpen i BAUHAUS, skal du huske at få montøren til at påføre, hvilket mærke og hvilken model varmepumpe, der er opsat.

Husk tilbehør og service af varmepumper

For at forblive effektive og forlænge deres levetid er årlig service lovpligtigt for varmepumper, som anvender mere end 1 kg kølemiddel. Dette bør udføres af en professionel tekniker, så du er sikker på, den bliver kontrolleret ordentligt og eventuelle fejl, herunder lækkende kølemiddel, bliver fikset efter bogen. Dog bør alle varmepumper ideelt få udført service en gang om året for at sikre en fortsat høj ydeevne. Sørg blot løbende for at fjerne blade og andet nedfald fra udedelen selv.

I forbindelse med opsætningen kan det være, du står og har brug for tilbehør til varmepumper, hvilket for eksempel kunne være i form af et vægbeslag til din luft-til-luft varmepumpe, så indedelen kan placeres optimalt i stuen for den bedst mulige varmeeffekt. Hertil har vi også et fint udvalg af flotte varmepumpeskjulere, der beskytter mod blade og får udedelen til at ligne en diskret tilbygning af boligen, uden at blokere eller på anden vis negativt påvirke dets luftindtag.

Sådan finder du ud af varmepumpens virkningsgrad

Skal du have den største udnyttelsesgrad af din nye varmepumpe – og dermed det største energitilskud til opsætningen – skal du holde øje med angivelsen af varmepumpens virkningsgrad. Problemet er bare, at der findes tre forskellige standarder for dette tal.

Her anvendte man tidligere COP-tallet (Coefficient of Performance). Det fortæller, hvor mange gange mere energi varmepumpen afgiver i forhold til den mængde strøm, du tilfører. Problemet er, at tallet kun er gældende for bestemte udendørs- og fremløbstemperaturer og ikke tager hensyn til sæsonudsving.

Her giver SCOP-tallet et mere retvisende billede. Det står for Seasonal Coefficient of Performance, og angiver ligesom COP, hvor mange gange den tilførte energimængde varmepumpen kan afgive energi til omgivelserne korrigeret for sæsonudsving for den pågældende klimazone.

Derfor er det vigtigt, at du sikrer dig, at SCOP-tallet er angivet for den klimazone, vi ligger i. Den hedder A og svarer til det klima, der er i Strasbourg. Fordi vi bor nordligere end Strasbourg, skal du dog regne med, at varmepumpen har en lidt lavere effekt herhjemme.

Endelig er der SEER-værdien (Seasonal Energy Efficiency Ratio). Denne enheds værdi angiver også, hvor mange gange mere energi varmepumpen udleder, end den strøm du tilfører korrigeret for sæsonudsving. Men her er beregningerne foretaget i et laboratorium under kontrollerede forhold. Det betyder, at alle varmepumper med SEER-tal er testet under nøjagtigt samme forhold.

Derfor er SEER-værdien mere velegnet end SCOP-tallet til at sammenligne effektiviteten af varmepumper fra forskellige fabrikanter. For her er du sikker på, at tallet er beregnet under nøjagtig de samme forhold. Så er der angivet en SEER-værdi, får du et mere troværdigt og sammenligneligt billede af effektiviteten på din varmepumpe end med SCOP- eller COP-tallet.

Energimærkning af varmepumper

Alle varmepumper skal være energimærket. Energimærket fortæller ikke noget om varmepumpens effektivitet, kun hvor højt et strømforbrug den har. Jo bedre energimærket (A er bedst) er, jo lavere elregning får du.

For at få mest muligt for dine penge kan du med fordel vælge den mest energieffektive varmepumpe med det bedste energimærke, du kan finde inden for dit budget. Her behøver du dog ikke bekymre dig om, at det kun er varmepumper med energimærket A, der har en positiv effekt på dit energiforbrug.

Uanset energimærket bidrager varmepumper til at nedbringe dine generelle driftsomkostninger betydeligt, da selv de mindre energieffektive modeller allerede har et mindre strømforbrug end de gennemsnitlige opvarmningsforme fundet i mange danske hjem.

Varmepumper

Viser 86 produkter
Page
 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
 
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto