Your company account is blocked and you cannot place orders. If you have questions, please contact your company administrator.

Ram haven ind med et fint stakit

Stakit | Ram din have ind med et flot stakit | BAUHAUS

Idyllisk hvidt stakit

Et hvidt stakit er om noget idyllisk, og det er en overkommelig gør-det-selv-opgave, der dog er en anelse omstændelig.

 

Man sætter ikke ordentlig pris på læ, før man har manglet det - uanset om det gælder læ fra vind og vejr eller nysgerrige blikke. Et godt plankeværk kan klare det hele, og du slipper for årelang venten på en hæk, der næsten håner dig med sin langsommelige vækst. Er dit behov derimod en afgrænsning af grunden og et hyggeskabende hegn, er det nok nærmere et godt stakit, du skal have dig.

 

Hvad er et stakit?

Stakit, stativ, kasket. Så er den ude af verden, og vi kan komme videre. Et stakit skiller sig lidt ud fra de andre typer af hegn og plankeværk, for stakittet er ofte let, lavt og luftigt. Det består af stolper i jorden med tværgående lægter, som stavene sidder fast på. Ofte med et godt mellemrum mellem sig og ofte med en eller anden kunstfærdig detalje - som eksempelvis svej eller spidse toppe.

Der findes vel ikke noget mere hyggeligt og idyllisk end et hvidt stakit, der viser afgrænsningen til en velplejet forhave. Man kan næsten dufte begonierne og høre lærken synge, og det er svært at være i dårligt humør, når du bliver mødt af det syn.

Det kræver heller ikke afsindigt meget snilde at smække et skønt stakit sammen, selvom der selvfølgelig skal bruge lidt umage og knofedt.

 

Hvad skal du være opmærksom på, når du vil have et stakit?

Du bør først og fremmest være helt og aldeles sikker på, at det er et stakit, du i virkeligheden vil have. Det er oplagt til at afgrænse haven og holde småbørn og hunde ude eller inde, men der er ikke megen læ i et stakit - både for blæst og blikke. Måske er hegn, hæk eller plankeværk mere egnet, hvis du har det behov.

Du skal også overveje, hvor meget arbejde du gider at bruge på projektet efterfølgende. Der nemlig en verden til forskel på, hvor længe dit arbejde holder - og holder sig pænt - afhængigt af materialerne. Det er et udsat liv at stå i jorden og få de tæsk, vind og vejr uddeler.

En billig, ubehandlet stolpe i jorden holder måske 4-5 år, før råddenskaben får bugt med den. En dyrere og bedre egnet stolpe kan klare yderligere nogle år, mens en gang træbeskyttelse kan forlænge levetiden endnu mere. Trykimprægneret træ eller stolper i superwood fra øverste hylde kan måske klare en 20-25 år i jorden, før de skal skiftes. En betonstolpe overlever sandsynligvis dig.

Samme overvejelser gør sig gældende for brædderne i plankeværket, hvor ubehandlede brædder over malede til komposittræ giver dig forskellige grader af forfald og vedligeholdelse.

 

Hvad koster et stakit?

Du skal nok regne med, at dit stakit koster et sted mellem 100 og 300 kroner meteren i materialer, og det er naturligvis størrelse, udformning og materialevalg, der afgør prisen.

 

Sådan bygger - og vedligeholder - du et godt stakit

Start med at måle haven af, så du ved, hvor meget træ, du skal købe. Regn med, at du skal sætte en stolpe for hver anden meter. Så skal du ikke ligge vågen, når efterårsstormene raser.

Du kan også snyde lidt og købe dit stakit i moduler. I så fald er det modulstørrelserne, der skal afgøre placeringen af dine stolper.

Marker begge ender af strækningen til dit nye stakit, og træk en snor imellem. Så er det nemt at styre processen, så resultatet bliver pænt og lige. Det er i øvrigt en god idé at regne på, hvor mange stolper der skal bruges, så du kan placere dem med lige langt mellemrum mellem.

havelågen

Noget af det sværeste i processen er at få dine stolper i lod og vinkel, så de flugter helt og aldeles med hinanden. Brug den tid og de kræfter, der skal til, så de kommer til at stå ordentligt.

 

Husk at have stolpernes bredde med i regnestykket, når du skal udregne afstanden mellem stolperne, som også er længden på de tværgående lægter. Skær eventuelt en af lægterne med den samme, og brug den, når du sikrer afstanden mellem stolperne.

Husk at beslutte dig for, om du vil 'spidse' toppen af stolperne, eller du vil sætte en stolpehætte på efterfølgende. En flad stolpetop er nemlig skidt i forhold til vand, der kan finde på at blive liggende. Der er derfor, stakitter har deres karakteristiske spidser.

Nu skal stolperne i. Du kan grave med en spade eller bore med et pælebor. Er det et stort hegn, du skal have op, kan overveje at leje et pælebor med motor. Hullet skal være mindst 90 centimeter dybt, så vi kommer ned i det frostfrie jordlag. Ellers risikerer du, at frosten med tiden skubber dine stolper op, og det giver vi ikke tumle med.

Om du vil støbe stolperne fast eller fæstne dem med stampet jord og jordanker, må være op til dig. Dit stakit skal, qua sit lave og åbne væsen, ikke kunne modstå helt så meget blæsevejr som et større og tættere plankeværk. Dermed ikke sagt, at det ikke skal laves ordentligt, for det skal det naturligvis.

Støber du stolperne fast, skal du huske at have lidt sand i bunden, stolpen kan stå på, før du fylder beton i. Har du beton i bunden, kan vandet, der løber ned langs stolpen, nemlig ikke trænge væk, og så har vi balladen med råd. Tør betonmix, der får lidt vand, når det er i hullet, er en fin metode.

Nå, vi skal have stolperne i jorden, og de skal stå ordentligt. Det er måske hér, du skal gøre dig mest umage. Stolperne skal placeres med en præcis afstand, de skal flugte, de skal være i lod, og de skal være vinkelrette i forhold til lægterne. Stamper du stolperne fast, skal du huske kun at stampe 10-20 centimeter jord af gangen.

Lav et anker ved at Skrue et par tværgående brædder i hullets længde fast en cirka 10 centimeter under jordens overflade. Så er du sikker på, at stolperne står helt fast de næste mange år.

Lige stakit

Hvordan, du sætter først de tværgående lægter og siden stavene fast, må være en smagssag. Der er dog noget tilfredsstillende i, at stavene flugter med stolperne, og det er nogenlunde ligetil at sigte efter.

 

Nu står stolperne fast, og du skal koncentrere dig om de tværgående lægter og de lodrette stave. Det er din smag, der skal afgøre disse, for det er dig, der skal se på stakittet. Mens stolperne bør være skrå i toppen, så vandet kan løbe af, bør stavene have et tilsvarende tilsnit. Endetræ er tørstigt, og regnvandet skal nødigt for langt ned i dit træværk.

Når du skal samle stakittet, er den nemme løsning at skrue de tværgående lægter fast på forsiden af stolperne, men det er nok kønnere at fæstne dem mellem. Du kan fæstne de tværgående med skruer og/eller beslag, mens stavene sidder godt med galvaniserede skruer.

Monter stavene, så bunden af dem sidder en 10-15 centimeter fra jorden, så du undgår for megen fugt og råd. Om du giver stakittet træbeskyttelse er også en smagssag, men det forlænger levetiden betragteligt.

Nyd herefter idyllen fra din ny-indrammede have.

 

Få del i nyheder, tilbud og konkurrencer

Tilmeld dig nyhedsbrevet og deltag hver måned i konkurrencen om et gavekort på 1.000 kr.