Bliv klogere på blandingsforhold for beton

Beton | Alt du skal vide om blandingsforhold og beton | BAUHAUS

Beton kan virke som en kedelig, grå masse, som du egentlig helst ville være foruden, men livet ville være forbløffende mere fattigt uden vidundermaterialet beton. Du er nemlig sjældent mere end et par meter fra den nærmeste beton, og verden ville være et helt anderledes sted, hvis ikke vi kunne bygge med det grå mirakelmiddel.

Betonbyggerier og -konstruktioner er der nemlig mange af, og der kommer hele tiden flere til. Beton er et meget taknemmeligt materiale at bygge med. Det holder i en evighed, det koster ikke særlig meget, og så kan stort set alle arbejde med det.

Læs med herunder, hvis du vil blive klogere på beton, de forskellige typer af beton, og hvordan du selv blander din egen beton.

Beton er et fantastisk materiale, der egner sig til rigtig mange opgaver i byggeriet. Det er endda også billigt, holdbart og nemt at håndtere.

 

Hvad er beton?

I årtusinder, og vi taler mange af dem, har beton gjort byggedrømme muligt. Pyramiderne, Romerriget og de store oldtidsminder skylder alle en stor tak til den grålige masse, og i de senere århundreder er materialet efterhånden blevet en livsnerve i den civiliserede verden. Broer, skyskrabere, dæmninger, huse og havne er alle fulde af dejlig beton, og det forstår man også godt, for materialet er stærkt, nemt at have med at gøre og ikke mindst billigt.

Opskriften på beton er da også uhyre simpel, og det er heller ikke ingredienser, man bliver ruineret af, du skal bruge til det grå guld. Det består nemlig af cement, sand, vand og sten. Selvom det lyder simpelt, er der alligevel ingeniører, der bruger hele deres voksenliv på at finde den bedste blanding af de fire ingredienser til forskellige formål. Det er nemlig meget vigtigt, hvordan du får blandet din beton. 

Beton har en enorm trykstyrke, mens det ser værre ud, når vi kommer til træk og vrid. Med en stålarmering kan du gøre din stenmasse stærk nok til at kunne klare træk og vrid såvel som tryk. Derudover er der en særlig og relativt ny type beton, der gør sig godt til formål med vrid i. Altså når der er behov for en fleksibel løsning. Fiberbeton er navnet. Her er det almindelig beton med eksempelvis glasfibre i, som hjælper betonen med at være stærkere og mere fleksibel.

Netop den store styrke i beton gør også, at det er svært at bore i uden det rette udstyr. Med med en borehammer og betonbor kan du sagtens.

Derudover findes der andre typer beton, der har nogle særlige fordele, når du arbejder med dem. Tørbeton er smart, da du kan hele det tørre betonpulver ned i et hul og derefter tilsætte vand. Så størkner betonen, efter du har rørt den, rundt om eksempelvis flagstangen, og så slipper du for at svine rørespand og andet til. 

Gasbeton - eller multiplader, som pladerne af gasbeton hedder - er et relativt let materiale, der er nemt at bygge med. Det har mange af betonens fordele, det er bare ikke så tungt.

Beton er også i stigende grad kommet mere og mere ind i danske hjem. Et beton-look er råt og nærmest urbant. Det giver en god kontrast til bløde møbler og farver fra blomster og billeder. Eksempelvis ser man, at folk støber sine egne betongulve eller dækker bordplader og vægge i microcement. 

 

Hvad er blandingsforholdene til forskellige opgaver?

Blandingsforholdet er som tidligere nævnt alfa og omega, når du skal støbe i beton. Især mængden af vand har stor betydning for det færdige produkts styrke, og jo mindre vand, du bruger i blandingen, desto stærkere resultat får du. Den våde beton, du ser komme fra betonkanoner bag på store lastbiler, er faktisk ikke fuld af vand, som du måske ville tro. Det er andre tilsætninger, der gør betonen så flydende.

Det ideelle blandingsforhold mellem vand og cement er to dele vand til fem dele cement.

Fyld-produkterne i betonen, altså sand, grus og sten, kaldes også støbemix, og det kan du både købe færdigt eller lave selv.

Støbemix

Beton bliver brugt kreativt i mange hjem, og især bordplader og kummer er oplagte gør-det-selv-projekter. Husk at vibrere formen, når du har fyldt den.

 

Skal du støbe stolper, er du godt kørende med en blanding med en 1:2:3-blanding. Én del cement til to dele sand og tre dele sten. Vandet reguleres i forhold til cementen. Du kan også købe færdige blandinger, der bare skal have en gang vand.

Samme blanding skal du bruge, hvis du skal støbe betongulv. Konsistensen må endelig ikke være for våd, og det skal gerne mærkes som fugtig jord.

Vil du støbe en bordplade eller lignende, er det udtrykket og teksturen, der er afgørende for blandingsforholdet. Altså om resultatet skal være terrazzo-lignende, eller om det skal have et mere råt udtryk. Blandingsforholdet vil typisk være 1:1 - 1:3 i forhold til cement og fyldstof, og også hér må resultatet ikke være for vådt. Det skal lige præcis være fugtigt nok til, at det makker ret - og ikke mere end det.

Endelig findes der et hav af betontyper, som du køber færdigblandet til specifikke formål, som eksempelvis reparationsopgaver og deslige. Det kan også være til dekorationer.

 

Hvad skal du være opmærksom på, når du støber i beton?

Det er måske både nemt og bekvemt at støbe i beton, men derfor skal du stadig gøre dig umage, hvis du vil have et ordentligt resultat. Der er nemlig nogle ting, der skal være på plads, hvis du skal være ordentlig tilfreds.

Udover blandingsforhold og vandmængder er det faktisk også vigtigt, at din beton bliver ordentligt blandet. Skal du støbe en enkelt stolpe eller to, kan du sagtens nøjes med at bøvle det sammen med en skovl i din trille- eller betonbør. Er det et lidt større projekt, du står overfor, bør du leje en blander. Både tromleblandere og tvangsblandere er fine til de fleste gør-det-selv-projekter. Med en tvangsblander blander du de tørre varer, inden du tilsætter vand. En tromleblander skal have lidt vand at starte på. Tvangsblanderen er dog noget hurtigere. Brug gerne spande, når du skal blande - altså i stedet for at skovle cement direkte i blanderen. Så er det nemmere at styre blandingsforholdet.

Betonblander

 

Til store arealer bliver flydebetonen typisk leveret med betonkanon, og det er en anden type end den, du selv blander. Den virker også betydeligt mere våd.

Betons helt store akilleshæl er som tidligere nævnt, at det mangler styrke i forhold til vrid og træk. Derfor vil du i rigtig mange tilfælde armere din beton, og det foregår typisk ved at lægge et rionet ned i eksempelvis dit betongulv. Det gør også, at du slippe for revner og småsprækker. Men du kan også afhjælpe problemet ved at bruge fiberbeton.

Stenstørrelsen i din beton kan variere, og du bør som udgangspunkt ikke bruge sten, der har en tykkelse på mere end en tredjedel af dit færdige lag. Så sikrer du dig, at du får en plan og pæn overflade.

Beton er ætsende, og du bør bruge handsker, når du arbejder med det, ligesom tøj og sko helst heller ikke må blive gennemblødt af det. Cement kan støve en hel del, så en maske kan også være en fin idé, så du ikke får lunger som et barn i en Dickens-bog.

Store flader, som betongulve, skal have plastik over sig, når de tørrer. Ellers risikerer du, at de tørrer for hurtigt, og så opstår der revner. Store flader udendørs bør i øvrigt ikke være for store, for så risikerer du, at gulvet flækker. Støb dem i stedet i felter, der så efterfølgende kan få en fuge for at sidde sammen.

Støber du eksempelvis en bordplade, skal du vibrere betonen, inden den hærder. Slå på siderne af støbeformen med en gummihammer, eller sæt et slagbor med en stump ende - så du ikke borer - ind mod kassen.

Endelig bør du holde øje med vejret. Er der hedebølge, når du bygger, risikerer du, at betonen tørrer og hærder for hurtigt, så den flækker. Er det vinter, og er vi syd for nulpunktet eller deromkring, begynder det også at blive lidt problematisk. Hvis arbejdet kan vente, bør det vente.

Anbefalet tilbehør

FÅ NYHEDER

Tilmeld dig nyhedsbrevet og deltag hver måned i lodtrækningen om et gavekort på 1.000 kr. 

NYHEDER I DIN INDBAKKE

Tilmeld dig nyhedsbrevet og deltag hver måned i konkurrencen om et gavekort på 1.000 kr.